x
Annonce
Mærkedage

Stemmen fra 1970'erne er stadig stærk

Musikeren og sangskriveren Benny Holst fylder 80 år den 21. marts. (Arkivfoto) Jakob Dall/Ritzau Scanpix
Benny Holst er forbundet med Povl Dissing og andre navne på venstrefløjen. Den 21. marts fylder han 80 år. Han kæmper stadig for dem, der har det svært.

80 Benny Holst var en af venstrefløjens store sangere. Siden er der blevet længere mellem koncerterne, men et kig på hans hjemmeside vidner om, at det stadig er liv i Benny Holst Trio.

Som da trioen i februar spillede i Mariakirken på Vesterbro i København.

At det var de socialt udsatte, koncerten var dedikeret til, er ingen tilfældighed.

Benny Holst, der fylder 80 år den 21. marts, har alle år kæmpet for mennesker, der af den ene eller anden grund er klemt.

Selv voksede han op i København hos sin mormor, der var hjemmesyerske. Han har fortalt, at han tit sad i sofaen i stuen, når symaskinen kørte.

De lyttede til hendes yndlingsmusik i radioen - lige fra muntre revyviser til de mere sørgelige som "I en sal på hospitalet".

- Jeg er altså vokset op i en rigtig arbejderfamilie, hvor det udelukkende gjaldt om at få brød på bordet.

Benny Holst gik ud af skolen efter 7. klasse og kom i lære som grafisk retouchør. Men det var den interesse for musik, som mormoren havde sået, der trak.

I 1950'erne dukkede han op på den danske musikscene som jazzklarinettist, og siden kom han til at arbejde tæt sammen med Povl Dissing og beatgruppen "The Beefeaters".

Et stigende politisk engagement bragte ham også i kontakt med forfatteren og samfundskritikeren Jesper Jensen, som i 1971 bad ham skrive musik til nogle af sine tekster.

Det blev til pladen "Den første maj".

Samarbejdet resulterede i dannelsen af det socialistiske kunstnerkollektiv Agitpop og flere lp'er, blandt andet "Rejsende i musik" og "Historien om Jenny".

Op igennem 1970'erne var Benny Holst med i en række kabareter sammen med navne som Arne Würgler, Trille og Anders Koppel.

Det politiske gled med årene i baggrunden, hvilket kan høres på de eftertænksomme hverdagsskildringer i den selvbiografiske cd fra 2004, "Himlen må vente".

Cd'en, der var Benny Holsts første i eget navn i 23 år, blev den store vinder ved folkemusikkens Danish Music Awards i 2005.

Tre år senere markerede han sit 40-års jubilæum som professionel musiker med cd'en "Sepiadage", der indbragte ham prisen som årets sangskriver ved DMA i Folk i 2009.

Benny Holst dannede i ti år par med forfatter Bente Hansen. Sammen har de børnene Johanne Holst og Hasse Holst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce