Annonce
Erhverv

Status fra den nu knap så oversvømmede campingplads: - Vi holdt vejret, men...

Vand var der stadig masser af, da avisen torsdag formiddag igen besøgte Humlum Fiskerleje & Camping, men dog slet ikke i samme omfang som 24 timer tidligere. Foto: Morten Bang Larsen
Vandet var på tilbagetog, da avisen torsdag formiddag igen besøgte Humlum Fiskerleje & Camping, hvor oprydning og reparationer efter den megen vand snart kan begynde

Humlum: Det var torsdag formiddag igen så småt begyndt at ligne en campingplads hos Rikke og Lasse Lützen-Laursen, der har Humlum Fiskerleje & Camping, som onsdag var mere eller mindre halvt oversvømmet med vand presset op fra fjorden.

Parkeringspladsen var ikke længere en sø, vandet omkring fiskerhusene ved campingpladsen var væk, og man kunne begynde at skimte stedets fodboldbane, der dog nok lige skal vente lidt med at invitere fodboldstøvlebærende udøvere ind på sig.

Havneområdet var stadig godt pakket ind i vand, men broerne med de fortøjrede både var dog ved igen at vise sig.

- Vandet har i hvert fald trukket sig halvvejs tilbage fra i går på det her tidspunkt, og det går hurtigt lige nu. Man kan se, hvordan det forsvinder næsten for hvert kvarter, der går, så det er fedt, fortalte Rikke Lützen-Laursen.

Hendes bedste bud var, at vandet på havneområdet og fodboldbanen også ville være væk inden fredag morgen.

- Vi holdt vejret, men så gik det jo egentlig rigtig godt i hvert fald med pladsen, sagde Rikke Lützen-Laursen.

Annonce

Vi holdt vejret, men så gik det jo egentlig rigtig godt i hvert fald med pladsen.

Rikke Lützen-Laursen, indehaver, Humlum Fiskerleje & Camping

Hård debut med Bodil

Der bliver, som campingplads-indehaveren selv formulerede det, lidt arbejde nede i havnen med renovering af nogle broer, reparationer og noget malerarbejde, men så er det også det.

- Det kommer nok til at tage en to-tre dage at få det fikset, fortalte Rikke Lützen-Laursen.

Hvordan rangerer det her i forhold til, hvad I ellers har oplevet?

- Det værste var Bodil (stormen, red.) i 2013, og den her ligger vel lidt under Egon (storm i 2015, red.). Vandet var lidt på samme måde som ved Egon, hvor det bare steg og steg. Ved Bodil kom det ind som bølger.

Forskellen på de to scenarier er til at tage at føle på.

- Bodil kostede os over en kvart million i skader. Der blev hele vores minigolf smadret, og al vores el ude på havnen blev ødelagt. Der blev ødelagt simpelthen så mange broer, og huset dernede var fuldstændig endevendt, forklarede Rikke Lützen-Laursen:

- Det var første gang, vi nogensinde prøvede det, efter vi kom til i 2007.

Det var derfor tid til at få besigtiget skaderne. Foto: Morten Bang Larsen
Lidt rengøring og lidt malerarbejde skal der til, men det kunne være gået meget værre. Foto: Morten Bang Larsen
Så højt stod vandet i det lille hus på havnen, da det var værst onsdag. Foto: Morten Bang Larsen
Det er en noget hårdfør grønsvær, de har sig på campingpladsen ved Humlum. Foto: Morten Bang Larsen
Vejen til havneområdet, mens man stadig kan se den. Foto: Morten Bang Larsen
Og det var så her, den skulle have været - til venstre i billedet. Foto: Morten Bang Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce