Annonce
Kultur

Staby-kunstnere pryder byen med lygtepæl-kunst for at få folk til at stoppe op

Elisabeth Borch (t.v.) og Hanne Arberg (t.h.) er to af de seks kunstnere, der har bidraget til lygtepæl-udstillingen i Staby, der skal hænge helt indtil efteråret. Foto: Jan Briks
Staby er ikke bare "sådan en by, man kører igennem". Det vil seks Staby-kunstnere bevise med en ny udstilling, hvor man forsøger at få de mange forbipasserende bilister til at stoppe op - og nyde at gå rundt i den lille by.

Staby: Har man den sidste halvanden uge kørt ind gennem Staby, har man måske bemærket de kunstværker, der hænger på byens lygtepæle. Måske er man endda blevet så nysgerrig, at man er trådt ud af bilen for at få sin nysgerrighed stillet.

Det er i hvert fald den adfærd, som kunstnerne bag de 14 værker, håber, at de forbipasserende vil få. Staby skal ikke bare være en by, man kører igennem.

- Når folk kommer kørende forbi, skal de jo helst tænke, at det er ikke bare er en eller anden kedelig lille landsby. Der sker et eller andet. Så nu lader vi dem hænge til september, så de kan bidrage med at skabe lidt liv og forundring, siger Elisabeth Borch, der er en af de seks kunstnere, der udstiller i lygtepælene.

- Ja og man bliver jo nødt til at stoppe op for at få det hele med, tilføjer kunstner Hanne Arberg.

Det er femte år i træk, at påskeudstillingen, som værkerne er en del af, finder sted i Staby. Tidligere har udstillingen været forbeholdt lokalerne ved Hanne Arbergs galleri. Men i år er der værker både i lygtepælene og indenfor i galleriet.

Temaet for værkerne er "Her, hvor vi bor". Kunsten tager udgangspunkt i lokalområdets hverdag med fugle, frøer og traktorer, der kommer gennem byen.

Annonce

Vigtigt budskab

For Elisabeth Borch har det været vigtigt at sende et budskab med sine tre lygtepælsbannere:

- Jeg har det sidste år arbejdet med plastikforurening, og derfor er mine tre bannere lavet af affaldsfiskenet fra fiskerne i Thorsminde. Så har jeg lavet et rødt, gult og grønt banner, hvor der står Stop, Think og Act. Det er en kommentar til, at vi skal til at gøre noget, siger Elisabeth Borch med henvisning til plastikforureningen.

Kunstnerne har i forbindelse med påskeudstillingen fået hjælp fra flere af byens lokale. Blandt andet er det en lokal smed, der har lavet beslagene til lygtepælene, som bannerne er hængt op i. Bagbutikken har betalt materialerne. Og så har lokale håndværkere hjulpet til med at hænge bannerne op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce