Annonce
Holstebro

Støjplaget nabo kan spænde ben for nye vindmøller

En nabo stiller krav om, at fire gamle vindmøller skal pilles ned for at overholde støjgrænsen, før der kan rejses syv nye vindmøller nær motorvejen. Foto: Kommuneplanen
Nabo mener ikke, at nye vindmøller kan overholde støjkrav ved familiens hus uden, at fire gamle vindmøller bliver pillet ned, og en advokat fører nu pennen i indsigelse til kommunen.

HOLSTEBRO: Byrådene i Holstebro og Herning har godkendt opstilling af syv kommende vindmøller langs motorvejen og over kommunegrænsen mellem Tvis og Aulum, men nu forsøger en nabo at spænde ben for projektet, hvis ikke fire ældre vindmøller bliver pillet ned. Det fremgår af en indsigelse til miljøtilladelsen til vindmøllerne, som har været i partshøring.

Advokaten for beboerne på Horslundvej 3 ved Sørvad, mener, at tilladelsen til de syv nye vindmøller - og heraf fire i Holstebro Kommune - skal være betinget af, at fire gamle vindmøller bliver pillet ned. Det er drejer sig om fire cirka 20 år gamle Vestas og Bonus vindmøller, som står 300-400 meter vest for ejendommen.

Sammen med den ekstra støj fra de nye vindmøller, som vil stå øst for ejendommen, frygter beboerne, at den samlede støjbelastning vil "stige væsentligt og langt overstige de nuværende grænseværdier," som der står i indsigelsen fra Leoni Advokater.

Der er henvist til en støjmåling fra 2013, som viser, at der dengang var en støjbelastning på 48 dB ved ejendommen fra de fire vindmøller- og altså over den daværende grænseværdi på 45 dB.

Advokaten kræver, at der skal laves en ny måling af støjen, fordi kommunen ikke har inddraget den gamle måling i forbindelse med godkendelsen af lokalplanen for de nye vindmøller.

I dag er grænseværdien 44 dB, og spørgsmålet er, hvordan det kan overholdes med de nye vindmøller.

Dog er der stillet krav om, at én af de fire vindmøller skal pilles ned som forudsætning for godkendelsen. Og selskabet bag vindmøllerne, Vindteam, har derfor købt en vindmølle - i øvrigt midt i rækken - til nedtagning.

Normalt skal støjmålinger fra gamle fra vindmøller i nærheden inddrages, når der gives tilladelse til nye vindmøller. Men i dette tilfælde har kommunen accepteret en teorisk beregning af støjen, som formentlig vil være mindre, når der kun står tre vindmøller tilbage.

Ifølge denne beregning vil der være 42 dB ved ejendommen, når det blæser 6 meter per sekund. Og det er lige på støjgrænsen.

Annonce

Skal vurdere sagen

Holstebro Kommune skal i miljøtilladelsen tage stilling til indsigelsen. Og herunder om der skal stilles krav om, at alle de 20 år gamle vindmøller skal pilles ned som forudsætning for de nye.

- Vi gransker nu de gamle støjmålinger, og det sker sammen med Herning Kommune. Det er noget, som vi tager seriøst, siger Thomas Leerberg, planchef i Holstebro Kommune.

Medejer af firmaet Vindteam, Henrik Svejgaard, der står bag projektet, mener bestemt ikke, at der bliver problemer med støjgrænsen ved ejendommen på Horslundvej.

- Den gamle støjmåling kan ikke bruges, fordi den er lavet forkert, og vi piller netop én af de gamle vindmøller ved Blindkildevej ned for at sikre os, at vi kommer pænt under støjgrænsen, siger Henrik Svejgaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce