Annonce
Holstebro

Støjplaget nabo kan spænde ben for nye vindmøller

En nabo stiller krav om, at fire gamle vindmøller skal pilles ned for at overholde støjgrænsen, før der kan rejses syv nye vindmøller nær motorvejen. Foto: Kommuneplanen
Nabo mener ikke, at nye vindmøller kan overholde støjkrav ved familiens hus uden, at fire gamle vindmøller bliver pillet ned, og en advokat fører nu pennen i indsigelse til kommunen.

HOLSTEBRO: Byrådene i Holstebro og Herning har godkendt opstilling af syv kommende vindmøller langs motorvejen og over kommunegrænsen mellem Tvis og Aulum, men nu forsøger en nabo at spænde ben for projektet, hvis ikke fire ældre vindmøller bliver pillet ned. Det fremgår af en indsigelse til miljøtilladelsen til vindmøllerne, som har været i partshøring.

Advokaten for beboerne på Horslundvej 3 ved Sørvad, mener, at tilladelsen til de syv nye vindmøller - og heraf fire i Holstebro Kommune - skal være betinget af, at fire gamle vindmøller bliver pillet ned. Det er drejer sig om fire cirka 20 år gamle Vestas og Bonus vindmøller, som står 300-400 meter vest for ejendommen.

Sammen med den ekstra støj fra de nye vindmøller, som vil stå øst for ejendommen, frygter beboerne, at den samlede støjbelastning vil "stige væsentligt og langt overstige de nuværende grænseværdier," som der står i indsigelsen fra Leoni Advokater.

Der er henvist til en støjmåling fra 2013, som viser, at der dengang var en støjbelastning på 48 dB ved ejendommen fra de fire vindmøller- og altså over den daværende grænseværdi på 45 dB.

Advokaten kræver, at der skal laves en ny måling af støjen, fordi kommunen ikke har inddraget den gamle måling i forbindelse med godkendelsen af lokalplanen for de nye vindmøller.

I dag er grænseværdien 44 dB, og spørgsmålet er, hvordan det kan overholdes med de nye vindmøller.

Dog er der stillet krav om, at én af de fire vindmøller skal pilles ned som forudsætning for godkendelsen. Og selskabet bag vindmøllerne, Vindteam, har derfor købt en vindmølle - i øvrigt midt i rækken - til nedtagning.

Normalt skal støjmålinger fra gamle fra vindmøller i nærheden inddrages, når der gives tilladelse til nye vindmøller. Men i dette tilfælde har kommunen accepteret en teorisk beregning af støjen, som formentlig vil være mindre, når der kun står tre vindmøller tilbage.

Ifølge denne beregning vil der være 42 dB ved ejendommen, når det blæser 6 meter per sekund. Og det er lige på støjgrænsen.

Annonce

Skal vurdere sagen

Holstebro Kommune skal i miljøtilladelsen tage stilling til indsigelsen. Og herunder om der skal stilles krav om, at alle de 20 år gamle vindmøller skal pilles ned som forudsætning for de nye.

- Vi gransker nu de gamle støjmålinger, og det sker sammen med Herning Kommune. Det er noget, som vi tager seriøst, siger Thomas Leerberg, planchef i Holstebro Kommune.

Medejer af firmaet Vindteam, Henrik Svejgaard, der står bag projektet, mener bestemt ikke, at der bliver problemer med støjgrænsen ved ejendommen på Horslundvej.

- Den gamle støjmåling kan ikke bruges, fordi den er lavet forkert, og vi piller netop én af de gamle vindmøller ved Blindkildevej ned for at sikre os, at vi kommer pænt under støjgrænsen, siger Henrik Svejgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

De svedte for at bekæmpe kræft

Sport

Fahn blev jysk mester uden kamp

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Kultur

Samarbejder om mytisk udstilling med verdens største museum: - Deres toiletfaciliteter er større end Holstebro Museum

Annonce