Annonce
Indland

Stæren og nattergalen er trængte arter i Danmark

Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Status på fuglelivet viser, at tre ud af ti ynglefuglearter er i tilbagegang. Pres på naturen får skylden.

Gråspurv, vibe, svale, stær, sanglærke, løvsanger og nattergal.

Det er nogle af de ynglefugle, som de seneste år er gået tilbage.

Danmark har netop afleveret nye data om landets fuglebestande til EU, og her fremgår det, at 30 procent af landets ynglefuglearter er i tilbagegang.

Det oplyser DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som står bag gennemgangen.

Dansk Ornitologisk Forening har bidraget til opgørelsen.

Her forklarer biolog Knud N. Flensted, at det primært er fugle, der lever i åbne landområder, som er udfordret.

- Den helt store gruppe af fugle, der trives dårligt i Danmark, er tilknyttet lysåbne naturtyper som enge, overdrev, heder og moser.

- Og det skyldes, at de naturtyper generelt har været i tilbagegang i Danmark gennem en lang årrække, og der hvor de er tilbage, bliver kvaliteten dårligere og dårligere, siger Knud N. Flensted.

Han peger på, at intensivt landbrug er en af de helt store trusler for de fuglearter, der lever i åbne landområder.

I takt med at dyrkelsen af land er blevet mere effektiv, er markerne blevet større, der er kommet færre markskel og mindre græsbræmmer, mindre ukrudt og færre insekter.

Dermed er føde og vigtige levesteder for fugle som viben og stæren blevet begrænset.

I skovene er det gået nedad bakke for blandt andet duehøgen de senere år.

- Naturen har først og fremmest brug for, at vi behandler den natur, vi har tilbage, ordentligt og sikrer ordentlig drift.

- Og så er pladsmangel en af de helt store udfordringer, hvor naturen i dag fylder uendeligt lidt af det danske landskab, siger Knud N. Flensted.

18 procent - eller knap hver femte - ynglefugleart er dog i fremgang, mens 37 procent af bestandene har en stabil størrelse.

Blandt de fugle, der bliver flere, er solsorte, ringduer og musvitter. Det er netop fugle, som trives i haver og byer, forklarer Knud N. Flensted.

Hvad angår trækfuglene, er 8 procent i tilbagegang, 10 procent er i fremgang, og 18 procent har stabile bestandstørrelser.

To tredjedele af trækfuglene har meget vekslende forekomster i Danmark.

Den nye status på fugle omfatter i alt 226 arter.

EU's medlemslande skal hvert sjette år aflevere en status i form af en database over fulglebestanden til EU-Kommissionen. I Danmark er det Miljøstyrelsen, der står for at sende opgørelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce