Annonce
Sport

Ståle Solbakken: Spillerne har det værre end mig

Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Ståle Solbakken ærgrer sig over nederlaget til Røde Stjerne. Der venter en mental udfordring, siger han.

Straffesparksnederlaget til Røde Stjerne i Champions League-kvalifikationen gør "frygtelig ondt" på FCK-manager Ståle Solbakken, men den rutinerede nordmand tror, at hans spillere har det værre. Det siger han til TV3+.

- Jeg har det ikke godt, men der er nok spillere, som har det værre. Der er nok mange spillere, som drømmer om at spille den afgørende kamp om at komme i Champions League, siger Ståle Solbakken.

Også midtbanespilleren Rasmus Falk fortæller om stor skuffelse i FCK's omklædningsrum efter det dramatiske nederlag.

- Alle i klubben og omkring havde drømt om at komme i Champions League. Så selvfølgelig er den tung dernede. Der er stille og triste ansigter. Det skal vi have lov til i dag, siger Falk til Ritzau.

Det første opgør i Serbien endte 1-1, og det var også stillingen i tirsdagens kamp i Parken, da FCK i det 54. minut kom en mand i overtal efter en udvisning til Røde Stjernes Nemanja Milunovic.

Trods overtallet formåede FCK ikke at få afgjort kampen i hverken den ordnære eller den forlængede spilletid, selv om der var chancer nok til at sende serberne ud.

- De (Røde Stjerne, red.) er rigtig gode til at forsvare. Vi havde 100 hjørnespark, men de afviste alle dødbolde.

- Nogle af de offensive profiler mangler fem-ti procent i de afgørende situationer. Carlo (Holse, red.) Pep og (Viktor, red.) Fischer har jo muligheder, hvor de blandt andet bruger lidt lang tid, og så er der to, der danser på stregen, siger Ståle Solbakken til Ritzau.

I den afgørende straffesparkskonkurrence blev der i alt brændt ni gange. Både Dame N'Doye og Karlo Bartolec kunne dog have sendt FCK videre ved at score på deres forsøg fra 11-meterpletten.

- Vi havde sikkert sagt før de to kampe, at hvis vi fik to matchbolde fra straffesparkspletten, så tog vi gerne den.

- Det er mærkeligt, at vi ikke scorede på nogle af dem, selv om straffepletten blev komplet ødelagt efter de første tre-fire spark, siger nordmanden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Annonce