Annonce
Sport

Sportschef: Renault-test er et seriøst skridt mod Formel 1 for lokalt racer-talent

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Christian Lundgaards test i en tidligere Renault Formel 1-racer er et skridt mod løbsserien, mener Dasu-boss.

Mogyoród/Hedensted: Den talentfulde racerkører Christian Lundgaard har fået et stort skulderklap ved torsdag at køre en test for Renault i holdets Formel 1-racer fra 2017.

Det mener sportschefen i Dansk Automobil Sports Union (Dasu), Bo Baltzer Nielsen, der ser testen som et tydeligt tegn på, at Renault har danskeren med i opløbet om et af holdets Formel 1-sæder.

- Renault ruller ikke en test ud til flere millioner kroner, hvis ikke det er, fordi de har en bagtanke med det.

- Det er et kæmpe skridt mod Formel 1. Det kan næsten kun blive større, hvis han kommer med i en officiel test næste år, når der køres "rookie test", hvor holdene skal komme med nye kørere.

- En af grundpillerne i Renaults akademi er, at man skal opdrætte en Formel 1-kører, det har akademiets talentchef selv fortalt mig. Derfor afholder de sådan en test for at finde ud af, om kørernes talenter rækker til Formel 1, siger Bo Baltzer Nielsen.

I sidste uge fortalte Renault-direktør Cyril Abiteboul, at holdet fra 2021-sæsonen vil have en Formel 1-kører med fortid på holdets akademi.

18-årige Lundgaard er en af otte kørere, der er tilknyttet Renaults akademi.

- Renault er ved at identificere, hvem den kører fra akademiet kan være. Det er ikke givet, at man bliver Formel 1-kører, fordi man er medlem af akademiet, men man har muligheden for at vise sit værd, og det er Christian Lundgaard godt i gang med.

- Det giver ikke mening at have et akademi og bruge mange penge på det, hvis man ikke mener, at der kan komme en Formel 1-kører ud af det. Men man også huske, at Renault har andre motorsportsaktiviteter som for eksempel Formel E, siger Bo Baltzer Nielsen.

Sportschefen kan ikke mindes, at andre danskere tidligere har fået en lignende chance i Formel 1-holdenes rugekasser.

- Det kan nok bedst sammenlignes med Kevin Magnussen, som var en del af McLarens juniorprogram, inden han kom i Formel 1. Men det var ikke et ligeså intenst forløb og program, som det Renault har.

- Det her er et skridt videre, også fordi Renault så tydeligt har meldt ud, at de vil hverve en Formel 1-kører fra akademiet i 2021, siger han.

Han hæfter sig samtidig ved, at akademiet handler om kørernes evner og ikke om størrelsen på bankbogen hos deres familier eller sponsorer.

- Det her handler om rendyrket talent. Renault har jo valgt kørere på baggrund af talent, og ikke hvad de har af penge. Det er en kæmpe chance for en dansk kører, for vi har mange dygtige kørere, men der er meget få af dem, der kommer med en masse penge hjemmefra.

- Det er opløftende at det kan lade sig gøre. Det her er muligheden for at komme i Formel 1, selv hvis man ikke har rigtig mange penge, siger Bo Baltzer Nielsen.

Christian Lundgaard deltager i denne sæson i Formel 3-løbsserien. Her vandt han et løb på Hungaroring i begyndelsen af august. Det var samme sted, han torsdag testede for Renault.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce