x
Annonce
Sport

Sportsøkonom: Brøndbys gældskonvertering er ren kosmetik

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For Brøndbys økonomiske fundament gør det ingen forskel, at klubben konverterer en stor gæld til aktieposter.

Fodboldklubben Brøndby IF har med selskabsmeddelelser onsdag og torsdag kortlagt, hvordan de reviderede planer for at skabe sig en sund forretning lyder.

Det har længe været kendt, at klubben barslede med en aktieemission, men onsdag oplyste Brøndby, at en stor del af beløbet fra aktieemissionen ikke bliver til kontanter i klubkassen.

I stedet har hovedaktionæren, Jan Bech Andersen, samt aktionær Torben Bjørn Christensen givet tilsagn om, at de konverterer den gæld, som klubben har til dem, til aktier ved den kommende emission.

Det beløber sig til 93,2 millioner kroner. Altså en anselig gældspost, klubben slipper af med.

Men ifølge sportsøkonom Jesper Jørgensen, COO og partner i Deloitte, ændrer det intet på det økonomiske grundlag, som klubben hviler på.

- Det er kosmetik. Ren kosmetik. Om de har skudt pengene ind som aktiekapital eller lån i sin tid, spiller ingen rolle, siger Jesper Jørgensen.

- Det er ikke noget, som giver klubben en krone mere i kassen.

Den samlede sum af udmeldingerne er fortsat, at det er Jan Bech Andersen, som med sine mange millioner holder hånden under Brøndby, indtil klubben i fremtiden kan bære sig selv økonomisk. Det sker ifølge Brøndby i 2022.

Men for at det kan ske, er der især på ét område, Brøndby skal løfte sig.

- Brøndbys største udfordring er, at klubben skal til kontinuerligt at levere på det sportslige, mener Jesper Jørgensen.

- Der er også ting kommercielt og organisatorisk, som er vigtige, men de skal til at finde de sportslige resultater frem igen. Det er det allervigtigste, tror jeg.

Og den nye målsætning om kontinuerligt at komme i top-3 i Superligaen allerede fra denne sæson, kan let komme til at kræve mere af Jan Bech Andersens dybe lommer lidt endnu.

- Det er bare dyrt at spille sig op i top-3 i dansk fodbold. Det koster mange penge at have en spillertrup til det, lyder det fra Jesper Jørgensen, som dog mener, at klubben stadig har grundlaget for at kunne bringe sig ud af sin falmede position.

- Uanset hvordan det er gået klubben sportsligt og økonomisk de seneste ti år, så er deres brand og fanbase velbevaret.

Ved vinterpausen indtager Brøndby fjerdepladsen i Superligaen med fire point op til AGF på tredjepladsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce