Annonce
Sport

Se billederne: Her spiller man for at hygge sig, men man hygger sig mest, når man vinder

Foto: Morten Stricker
Torsdag eftermiddag var en masse udviklingshandicappede håndboldspillere samlet i Idrætscenter Vest. Heriblandt spillere fra Skjern, TTH Holstebro og Lemvig. Det er især samværet, som fylder mest, men lysten til at vinde er i den grad intakt.

Holstebro: Det er et opsigtsvækkende klubvalg, som Rasmus Dybdal Thomsen har lavet.

For selvom han er fra Holstebro og bor i byen, så tager han hver tirsdag toget til Skjern, hvor han tørner ud for deres "Special Olympics-hold", som er et håndboldhold for udviklingshandicappede.

- Jeg har spillet i TTH, men det var ikke lige mig. I 2011 blev jeg fan af Skjern, og det er blevet min klub, siger Rasmus Dybdal Thomsen, som torsdag var en del af et stort stævne på Idrætscenter Vest, hvor håndboldhold fra hele regionen mødtes.

TTH Holstebro, Lemvig, Skjern, Mors, Gullestrup, Skive og Herning-Ikast var alle sammen på deltagerlisten, og selvom konkurrencegenet i den grad er intakt hos deltagerne, så er der andre ting end resultater og klubskifter, som er vigtige.

Det lyser ud af spillerne, at det er den umiddelbare glæde ved boldspil, som er i førersædet. Der bliver jublet over scoringer i en sådan grad, at det ikke kan undgå at smitte af på både tilskuere og frivillige. For ligegyldigt om man har Downs syndrom, bevægelseshandicap eller autisme, så kan alle være fælles om spillet med den lille bold.

- Man bliver bare glad af at være afsted med dem. Mange af dem har været vant til at skulle tilpasse sig omgivelserne, og det er fantastisk at se den rummelighed, som de har i forhold til hinanden, siger Anne Mose, som har været træner for TTH Holstebro "Special Olympics" i to år.

Annonce

Special Olympics

Special Olympics er verdens største idrætsorganisation for personer med udviklingshandicap og er i Danmark forankret i Parasport Danmark.

Målgruppen for Special Olympics-idrætten er mennesker, der i hverdagen er afhængige af særlige pædagogiske støtteforanstaltninger eksempelvis i skolen, på arbejdet eller derhjemme.

Der stilles ikke særlige krav til IQ eller sportsligt niveau for at kunne deltage.

Rivalforhold

Hun er en af de seks trænere, som står for at træne de 35 TTH-spillere, som er fordelt på tre hold.

Og når man spiller i TTH Holstebro, så har man præcis de samme ærkerivaler som ligaholdet.

- Vi vil rigtig gerne vinde over Lemvig og Skjern. Når man spiller i TTH, så er grønt bare ikke særligt pænt, siger Niklas Vendelboe, som er en af TTH-spillerne til torsdagens stævne. Han har været omkring både håndbold- og fodboldlandsholdet, og han glæder sig til hver kamp.

- Vi spiller for at vinde, men det er mest hyggeligt. Jeg kunne nok godt prøve mig selv af på lidt højere niveau, men jeg ville godt nok have svært ved at sige farvel til mit hold, siger Niklas Vendelboe.

Idolerne

Der var også flere TTH-ligaspillere, som havde taget turen ud på Idrætscenter Vest for at støtte det lokale hold. Simon Gade, Kasper Kildelund, Johan Meklenborg og Allan Damgaard var alle på plads. Også TTH-direktør John Mikkelsen lagde vejen forbi for at se, hvordan det gik.

- Det betyder virkelig meget for spillerne, at ligaspillerne også kommer. Det er deres idoler, og Special Olympics-spillerne er jo også tit ude i Gråkjær Arena og heppe på dem. Det giver en samhørighed, og jeg synes det er flot, at TTH også rummer det, siger Anne Mose.

For TTH Holstebros vedkommende, så træner holdet én gang om ugen. Der kommer jævnligt nye spillere til, og der venter fire-fem stævner for holdet henover vinteren. Holdene er niveauinddelt. Der er et b-hold, som er for de bedste håndboldspillere, og så er der to c-hold.

Man skal ikke iagttage stævnet særligt længe for at forstå, at samværet er hovedingrediensen, men at der også bliver konkurreret.

- På den måde adskiller de sig overhovedet ikke fra andre. Der bliver holdt regnskab med, hvem man vinder over, og spillerne er fuldt ud bevidste om, hvordan kampene er gået, siger Anne Mose.

Det gælder også for Rasmus Dybdal Thomsen, som meget forpustet kunne konstatere, at hans Skjern-hold havde vundet begge sine kampe.

- Det var godt nok en hård omgang, men så længe man vinder, så er det det hele værd, siger Rasmus Dybdal Thomsen.

Da torsdagens stævne var overstået havde de 14 hold i alt spillet 23 kampe, og inden længe venter det næste stævne, hvor hygge og håneret endnu engang er i spil.

"Hvem var det, der vandt i dag, det var dem fra TTH af". Glæden var stor, når holdet fra TTH kunne notere sig for en sejr. Foto: Morten Stricker
Der skulle pustes ud, når der ikke var kampe. Her er det en spiller fra Skjern, som lader op til den næste kamp Foto: Morten Stricker
De frivillige har mange roller på holdet. De skal stå for både taktikken, udskiftningerne og også med at holde skoene bundet. Foto: Morten Stricker
Der var også tid til at drille trænerne undervejs. På billedet er det to spillere fra Skjern og deres træner, som hygger sig mellem kampene. Foto: Morten Stricker
Opvarmningen skal også passes. Målmanden fra Gullestrup får noget varme i hænderne, inden han skal i aktion. Foto: Morten Stricker
Der blev heppet på de andre hold, når man ikke var i aktion. Skive-spillerne i de blå trøjer var i hvert fald aktive på sidelinjen. Foto: Morten Stricker
Koncentrationen var dyb, når først kampene blev fløjtet i gang. På billedet er det TTH og Skive, som tørner sammen. Foto: Morten Stricker
Ingen af holdene var nærige med krammerne, når der enten blev scoret eller vundet en kamp. Foto: Morten Stricker
Foto: Morten Stricker
Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce