Holstebro: Det er et opsigtsvækkende klubvalg, som Rasmus Dybdal Thomsen har lavet.
For selvom han er fra Holstebro og bor i byen, så tager han hver tirsdag toget til Skjern, hvor han tørner ud for deres "Special Olympics-hold", som er et håndboldhold for udviklingshandicappede.
- Jeg har spillet i TTH, men det var ikke lige mig. I 2011 blev jeg fan af Skjern, og det er blevet min klub, siger Rasmus Dybdal Thomsen, som torsdag var en del af et stort stævne på Idrætscenter Vest, hvor håndboldhold fra hele regionen mødtes.
TTH Holstebro, Lemvig, Skjern, Mors, Gullestrup, Skive og Herning-Ikast var alle sammen på deltagerlisten, og selvom konkurrencegenet i den grad er intakt hos deltagerne, så er der andre ting end resultater og klubskifter, som er vigtige.
Det lyser ud af spillerne, at det er den umiddelbare glæde ved boldspil, som er i førersædet. Der bliver jublet over scoringer i en sådan grad, at det ikke kan undgå at smitte af på både tilskuere og frivillige. For ligegyldigt om man har Downs syndrom, bevægelseshandicap eller autisme, så kan alle være fælles om spillet med den lille bold.
- Man bliver bare glad af at være afsted med dem. Mange af dem har været vant til at skulle tilpasse sig omgivelserne, og det er fantastisk at se den rummelighed, som de har i forhold til hinanden, siger Anne Mose, som har været træner for TTH Holstebro "Special Olympics" i to år.
Special Olympics
Målgruppen for Special Olympics-idrætten er mennesker, der i hverdagen er afhængige af særlige pædagogiske støtteforanstaltninger eksempelvis i skolen, på arbejdet eller derhjemme.
Der stilles ikke særlige krav til IQ eller sportsligt niveau for at kunne deltage.
Rivalforhold
Hun er en af de seks trænere, som står for at træne de 35 TTH-spillere, som er fordelt på tre hold.
Og når man spiller i TTH Holstebro, så har man præcis de samme ærkerivaler som ligaholdet.
- Vi vil rigtig gerne vinde over Lemvig og Skjern. Når man spiller i TTH, så er grønt bare ikke særligt pænt, siger Niklas Vendelboe, som er en af TTH-spillerne til torsdagens stævne. Han har været omkring både håndbold- og fodboldlandsholdet, og han glæder sig til hver kamp.
- Vi spiller for at vinde, men det er mest hyggeligt. Jeg kunne nok godt prøve mig selv af på lidt højere niveau, men jeg ville godt nok have svært ved at sige farvel til mit hold, siger Niklas Vendelboe.
Idolerne
Der var også flere TTH-ligaspillere, som havde taget turen ud på Idrætscenter Vest for at støtte det lokale hold. Simon Gade, Kasper Kildelund, Johan Meklenborg og Allan Damgaard var alle på plads. Også TTH-direktør John Mikkelsen lagde vejen forbi for at se, hvordan det gik.
- Det betyder virkelig meget for spillerne, at ligaspillerne også kommer. Det er deres idoler, og Special Olympics-spillerne er jo også tit ude i Gråkjær Arena og heppe på dem. Det giver en samhørighed, og jeg synes det er flot, at TTH også rummer det, siger Anne Mose.
For TTH Holstebros vedkommende, så træner holdet én gang om ugen. Der kommer jævnligt nye spillere til, og der venter fire-fem stævner for holdet henover vinteren. Holdene er niveauinddelt. Der er et b-hold, som er for de bedste håndboldspillere, og så er der to c-hold.
Man skal ikke iagttage stævnet særligt længe for at forstå, at samværet er hovedingrediensen, men at der også bliver konkurreret.
- På den måde adskiller de sig overhovedet ikke fra andre. Der bliver holdt regnskab med, hvem man vinder over, og spillerne er fuldt ud bevidste om, hvordan kampene er gået, siger Anne Mose.
Det gælder også for Rasmus Dybdal Thomsen, som meget forpustet kunne konstatere, at hans Skjern-hold havde vundet begge sine kampe.
- Det var godt nok en hård omgang, men så længe man vinder, så er det det hele værd, siger Rasmus Dybdal Thomsen.
Da torsdagens stævne var overstået havde de 14 hold i alt spillet 23 kampe, og inden længe venter det næste stævne, hvor hygge og håneret endnu engang er i spil.