Annonce
Erhverv

Sorte huller på kortet

Tilsynsførende fra Arbejdstilsynet smutter ofte ind på en byggeplads, når de er på vejene. Men den nye struktur giver færre spontane besøg i områder som Thy og Djursland, vurderer Søren Kristensen, der som tillidsmand var med ved møderne om kørselsordningen. Arkivfoto: Torben Glyum
Arbejdsmiljøet lider under svækket kontrol i områder som Thisted og Djursland, vurderer tidligere tillidsmand.

En tilsynsførende flyttede efter det nye udkørselssted i Karup, den anden gik på pension. Det er ifølge Søren Kristensen, tidligere fællestillidspræsentant i Arbejdstilsynet, forklaringen på, at virksomhederne i Morsø Kommune i 2018 fik 65 procent færre påbud, politianmeldelser og andre tilsynsreaktioner end i 2014.

Arbejdstilsynet gennemførte i 2016 en række ændringer, som bragte antallet af udkørselssteder ned fra 35 til 8, og ændringen i strukturen har ifølge Søren Kristensen kostet mange erfarne og især ældre medarbejdere og gjort det sværere at tiltrække nye tilsynsførende i yderområderne.

Annonce

Henter bil i lufthavn

Målet var ifølge Søren Kristensen at nedbringe udgifterne til kørsel i Arbejdstilsynet ved at lade medarbejderne køre ud fra et central sted som eksempelvis parkeringspladsen ved Karup Lufthavn i stedet for at starte hjemmefra.

- Den ene af de to mand på Mors flyttede til udkørselsstedet i Karup for at minimere sine udgifter, den anden gik på pension. Nu har man ingen på Mors – og det er bare ét sted i landet. Der er ingen besparelse i at sende den tilsynsførende i Karup til Mors, for nu skal han have alle kilometer betalt, siger Søren Kristensen.

Han sad med ved møderne, da Arbejdstilsynets daværende chef præsenterede modellen, og den var - forenklet - at lade medarbejderne bruge egen tid og penge på at køre til udkørselsstedet og herfra videre i tjenestebil.

- Men hvis de to var blevet boende på Mors, var det gratis at have folk til at køre ud. Men egenbetalingen er skyld i, at den ene flyttede, og den anden gik på pension, siger Søren Kristensen.

Patruljekørsel

Dermed får lønmodtagere og virksomheder i Danmark ikke den samme grad af tilsyn med arbejdsmiljø ifølge Søren Kristensen.

- Vores tilsyn af bygge- og anlægsvirksomheder er blandt andet baseret på en form for patruljekørsel, hvor man drejer ind, når man ser en byggeplads. Det sker ikke så ofte i Thisted, for vi kommer sjældent deroppe. Lønnen i staten er ikke rekordhøj, og folk takker nej, når hører, at de skal ud og købe en bil, selv betale kilometer og at afstanden er væsentligt længere end den gennemsnitlige pendlerafstand. Yderområderne bliver affolket, siger Søren Kristensen.

Arbejdsmiljø lider

Antallet af tilsynsreaktioner i Norddjurs Kommune er faldet med 64 procent over fire år, selv om et udkørselssted ligger i Hadsten tæt ved motortrafikvejen til Grenå.

- Vi havde en kollega i Ebeltoft, som valgte at få en tjenestebil. Dermed skulle han hver morgen skulle køre til Hadsten og tage tjenestebilen tilbage og lave tilsyn på Djursland. Men han var i pensionsalderen og ville ikke bruge tid og benzin på at køre frem og tilbage, så han sagde op, og vi mistede en mand på Djursland, siger Søren Kristensen.

Han arbejder som tilsynsførende og mener, at arbejdsmiljøet mange steder lider under strukturændringerne i Arbejdstilsynet. Det viser faldet i tilsynsreaktioner efter hans opfattelse.

- Det er flot at konkludere, at arbejdsmiljøet på Mors er blevet bedre de seneste tre år ud fra tallene. Hvis det er rigtigt, så skal vi finde ud af, hvordan de har knækket koden, for det kæmper vi med alle de andre steder, siger den tilsynsførende.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce