Annonce
Udland

Sort hul i Mælkevejen spiser stof med hidtil uset appetit

AFP

Rådvilde videnskabsmænd, der studerer sort hul i Mælkevejen, har ikke set noget lignede i 24 år.

I midten af vores galakse, Mælkevejen, lader det supermassive sorte hul Sagittarius A til at være begyndt at sluge mere og mere omkringliggende stof.

Sådan lyder en af konklusionerne på et studie offentliggjort i Astrophysical Journal Letters ifølge flere internationale medier.

Astronomer har igennem en årrække kigget nærmere på det sorte hul, og her har de lagt mærke til hidtil usete ændringer i Sagittarius A.

- Vi har ikke set noget lignende i de 24 år, vi har undersøgt det supermassive sorte hul, siger Andreas Ghez, professor i fysik og astronomi ved University of California til The Guardian.

- Det er normalt et ret stille, lidt vattet sort hul på diæt. Vi aner ikke, hvad der ligger bag dette festmåltid.

Sorte huller består af så tæt sammenpresset stof, at tyngdekraften bliver enorm omkring "hullet".

End ikke lyset kan slippe væk fra sorte huller, og kommer himmellegemer for tæt på dem, vil de blive trukket ind i det sorte hul.

Men selv om det kan lyde foruroligende, ligger Sagittarius A omkring 26.000 lysår væk og udgør ingen fare for Jorden, skriver The Guardian.

Mange galakser menes at have et supermassivt sort hul i midten, og Mælkevejen er ingen undtagelse.

Astronomer har både anvendt store teleskoper i Chile og på Hawaii til at undersøge himmelfænomenet.

I alt er det blevet til mere end 13.000 observationer fra 133 nætter siden 2003 af Sagittarius A, skriver CNN.

Og samtidig har man igennem en særlig teknik genanalyseret gamle og svagere observationer op til 24 år tilbage.

Selv om man ikke kan se selve det sorte hul, kan man i kanten af det - den såkaldte begivenhedshorisont - observere udbrud af stråling fra gas og støv, der bliver suget ind mod midten.

Her fandt man særligt 13. maj udsving, der ikke er set før, og også to andre nætter i år skilte sig ud, skriver The Guardian.

Ifølge det britiske medie arbejder astronomerne ud fra flere hypoteser om, hvorfor Sagittarius A har fortæret mere stof - blandt andet passerede en stjerne tæt forbi i 2018.

Et internationalt forskerhold offentliggjorde i foråret verdens første rigtige billede af et sort hul.

De sorte huller bliver stadig betragtet som nogle af universets mest mystiske objekter.

/ritzau/

Annonce
Artikel på The Guardians hjemmeside
Artikel fra CNN om det sorte hul
Link til studie
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce