Annonce
Holstebro

Sommerhusejere kæmper en unødig krig i kæret

- Min pointe er, at man skal få lavet en ordentlig lokalplan - og i samarbejde med beboerne - som siger, hvor stort man må bygge, hvor højt og i hvilke materialer, og hvor huset må placeres på grunden, så der kommer sigtelinjer og plads til små klitter på forhøjninger, så husene ligger skjult og får lidt læ, siger Birthe Skou Mogensen, pensioneret byplanlægger. Foto: Johan Gadegaard
Der er ikke noget til hinder for, at naturgenopretning kan gå hånd i hånd med opførslen af flere sommerhushuse i Vester Husby. Det siger pensioneret byplanlægger.

Vester Husby: Det er en unødig krig, der kæmpes om Græm Kær.

Det mener Birthe Skou Mogensen, pensioneret byplanlægger. Hun har arbejdet i både i Kolding, Herning og Ringkøbing kommuner og har set det, der sker i Husby, sker alle de steder, hvor en kommune eller en privat investor ønsker at udnytte sin egen ejendom til bebyggelse.

- Altid var der voldsomme klager fra folk, der mistede deres udsigt - en udsigt de aldrig har haft ret til - men som de kunne have sikret sig ved at købe arealet selv, konstaterer Birthe Skou Mogensen.

Hun har ikke selv sommerhus i Vester Husby - og er heller ikke på vej til at få det. Men hun ønsker - i den skarpt optrukne krig - at bringe til torvs, at det ikke nødvendigvis er et enten eller. Enten naturgenopretning af de 40 hektar opdyrkede marker i Græm Kjær eller udvikling af området med flere sommerhuse.

- I stedet for at råbe så højt op og beklage sig, bør områdets beboere i samråd med kommunen arbejde på at få udarbejdet en lokalplan, der vil kunne indeholde mange af de ønsker, man har for området, siger den tidligere byplanlægger.

Annonce

Hvem siger, det skal være kæmpe poolhuse?

Hun peger på, at det ikke behøver at være kæmpe poolhuse, der kommer og smadrer idyllen. I dag opføres der masser af mindre sommerhuse, der har en lækker indretning, og som er multifunktionelle.

- Med en lokalplan kan der etableres naturkig ud til klitterne ved at sikre, at der udlægges mindre felter, hvor der kun kan bygges et vist antal kvadratmeter, i en bestemt byggestil og med en maksimal højde. Her kan man også bestemme, hvad der må plantes, og hvordan det skal vedligeholdes eller holdes nede i højden, så der igen sikres udsigt til klitterne, siger Birthe Skou Mogensen.

Endelig kan der opsættes regler for, hvordan grundene skal indhegnes eller ikke indhegnes, og hvordan grundene kan gøres til en del af et naturgenopretningsprojekt ved for eksempel at lave terrænregulering, der etablerer små sandklitter og lavninger og eventuelt småsøer, beplantet med lyng og marehalm, så arealet kan blive meget mere varieret at opleve og bevæge sig rundt i.

- Eventuelt skal det også tillades, at man kan gå gennem grundene til stranden, som det skete i sommerhusområdet ved Fjand, hvor staten i sin tid udlejede arealer til bebyggelse af små sommerhuse, med en flot natur bevaret mellem husene, siger Birthe Skou Mogensen.

Som byplanlægger har hun blandt andet været med til at udvikle Fuglsang Sø ved Herning, som også er etableret fra en flad mark, og hvor sand fra motorvejsarbejdet er brugt til at skabe et nyt boligområde med strand og badesøer. Hun har også været inde over boligområdet ved Sunds Sø, hvor alle har udsigt til søen, fordi der kun er ét byggefelt, så alle huse ligger på langs af udsigten. Ægtefællen, Poul Erik Hingebjerg, har været banearkitekt på de ni nye huller ved Holmsland Klit Golf i Søndervig, hvor der er skabt et klitareal med mange små søer på en helt flad, opdyrket mark.

- Det må være i kommunens interesse at få sat en ordentlig landskabsarkitekt på, så området kan udvikles, men sådan at de eksisterende sommerhusejere tilgodeses, samtidig med at andre borgere, som ikke kom først til mølle, også får mulighed for at blive en del af sommerhusområdet, siger Birthe Skou Mogensen og tilføjer:

- De, der kom først, siger altid, at der ikke skal komme nogen og ødelægge udsigten. Men mange steder ser man en tendens til at afgrænse grundene og plante træer, dels for at skaffe læ, men jo også for at have sit eget sted. Det er lidt mærkeligt, for så forsvinder netop den åbenhed og udsynet til den natur, som de flyttede derud for.

Hun mener i øvrigt, at der stadig er store arealer langs kysten, der er fredede, og som sikrer alle en naturoplevelse, selv om der etableres et sommerhusområde i Græm Kær.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce