Annonce
Sport

Solskjær vil lufte bænkevarmere i Europa League

Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Manchester United stiller ikke i stærkeste opstilling i Europa League-opgøret mod Astana fra Kasakhstan.

Mens mange af Europas største fodboldklubber de seneste dage har vist sig frem på den største klubscene i Champions League, har Manchester United forberedt sig til et opgør på anden klasse.

Torsdag tager United imod FC Astana i Europa League, men det bliver ikke med alle de tungeste skyts fra start.

Allerede onsdag bekræftede manager Ole Gunnar Solskjær på et pressemøde, at reserverne Sergio Romero, Axel Tuanzebe og Mason Greenwood vil være blandt de 11 udvalgte startere i torsdagens opgør.

- Det er godt for os, for vi har en stor trup. Optakten til sæsonen gik rigtig godt, og alle kæmpede for deres pladser. Så kom vi tættere på ligapremieren, og vi skulle udvælge de 11 til startopstillingen.

- Han (Axel Tuanzebe, red.) er en af dem, der lige præcis ikke kom med i startopstillingen, men har gjort det godt. Nu får nogle af dem en chance, når vi får kampe hver fjerde eller femte dag. Vi får nogle af de unge at se i morgen (torsdag, red.), siger Solskjær ifølge Uniteds hjemmeside.

Manchester United er i gruppe med Astana (Kasakhstan), Partizan Beograd (Serbien) og AZ Alkmaar (Holland).

Foruden Manchester United er Arsenal og Wolverhampton de engelske repræsentanter i turneringen. Flere kan komme til senere i turneringen via Champions League.

Selv om tilværelsen i Europa League på mange måder er mindre glamourøs, kan deltagelsen vise sig ekstremt vigtig. Vinderen af turneringen sikrer sig nemlig en plads i næste års Champions League-gruppespil.

Det oplevede United selv værdien af i sæsonen 2016/17, hvor den engelske storklub blev nummer seks i Premier League, men sikrede sig adgang til Champions League med en triumf i den næststørste europæiske turnering.

/ritzau/

Annonce
Manchester Uniteds artikel om onsdagens pressemøde
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce