x
Annonce
Erhverv

Solen skinnede, men tankerne tyngede, og så kom Huso på en af corona-krisens få solstrålehistorier

Hver og en sagde "ja, tak", da Huso Akkaya onsdag præsenterede sin idé for dem: At forsøde en svær tid med en gratis frokostbøf. Torsdag uddelte han så maden. Foto: Morten Strægaard
Nogle fik fugtige øjne, andre gjorde intet for at skjule smilene, og alle sagde de ja til det tilbud, en restaurantindehaver gav dem.

Holstebro: Mailen er af den længere slags og indledes med følgende ord: "Det er kommet mig for øre, at der er en historie om omsorg, som vi alle kan tage til os".

Nu hører det til sjældenhederne i journalistik at fortælle, hvordan en historie er opstået, men i dette tilfælde er det alligevel på sin plads.

En venlig tipper har skrevet til avisen. Det tyder ikke på, at hun kender Huso Akkaya, indehaveren af Restaurant Cook's. Hun kender derimod et familiemedlem, der kan en historie. Familiemedlemmet arbejder i ældreplejen og var onsdag løbet ind i Huso på et uvant sted.

Ikke på restauranten, hvorfra de ellers kender hinanden, men blandt ældreboligerne, der ligger som naboer til restauranten.

Historien skulle ifølge tippet gå på, at restaurant-indehaveren i denne corona-tid tilbød de ældre mennesker et gratis måltid mad.

Annonce

Det er alt sammen meget overvældende, og da særligt i denne svære tid, hvor det hele er sat på standby.

Benthe Kregler Olesen.

Husk de ældre

- Den er god nok, bekræfter Huso Akkaya, da avisen kontakter ham.

Også han vil gerne lige vide, hvordan hans idé er nået så langt. Efter et start-grin fortæller han gerne.

- Jeg sad udenfor i det gode vejr, solen skinnede, og alligevel er det en forfærdelig situation, vi står midt i med corona-virussen. Jeg tænker meget på de ældre, som ikke lige kan komme ud som tidligere, fortæller Huso Akkaya.

En del af naboerne er også kunder, men det vedrører ikke rigtigt idéen, for den giver ikke penge i kassen - dog masser af goodwill på den usynlige bankbog.

- Jeg begyndte at gå rundt fra dør til dør for at høre, om de ikke havde lyst til en gratis frokostbøf. De sagde alle sammen "ja"!

Det skete onsdag, og torsdag klokken 12 gik Huso Akkaya og Restaurant Cook's så ud med den gratis mad. Han gjorde det med en følelse af at ville gøre noget for de ældre og gøre gengæld for deres støtte i normale tider.

At han selv skulle ende med at blive så glad, som tilfældet er, dét havde han ikke forudset.

- De blev alle sammen så glade, hos nogle var der også våde øjne. Det er vigtigt, at vi husker de ældre i denne tid. Jeg er bekymret, særligt på deres vegne, fordi mange mister livet. Nu kan jeg så bare håbe, at andre kunne få den samme tanke; at vi skal huske de ældre, siger Huso Akkaya.

Meget overvældende

Benthe og Per Kregler Olesen var et af de par på adressen Magnus Kjærs Gade, som med Benthes ord modtog "to meget fine frokostbøffer, salat, pommes frites - og helt uden beregning."

Per sidder i kørestol, hvilket indskrænker parrets mulighed for fri bevægelse, og den del har corona-virussen kun begrænset yderligere. Det gør også, at de ikke besøger Restaurant Cook's i tide og utide. Senest, de var dér, var i sommer, så de kunne spise udenfor, hvor Pers kørestol nemt kan komme til.

- Vi kan ikke sige andet end tusind tak for først tilbudet og igen med serveringen. Det fortjener de noget god reklame for, og det er givet, at vi vil besøge restauranten igen, lød det prompte fra Benthe Kregler Olesen, inden hun satte trumf på:

- Det er alt sammen meget overvældende, og da særligt i denne svære tid, hvor det hele er sat på standby.

Der var store smil hos de taknemmelige modtagere, da Huso Akkaya torsdag var rundt med frokostbøffer. Foto: Morten Strægaard
Nogle steder tog folk selv imod maden, andre steder blev der banket på, og maden blev stillet uden for - for at opnå minimal kontakt i disse corona-smitte-tider. Foto: Morten Strægaard
Huso Akkaya måtte have en medarbejder med på turen rundt til de ældre medborgere for at kunne bære al maden. I restauranten, der som alle andre må lukke for alt andet end takeaway, beretter han om god støtte, ligesom de besøgende er gode til at tage alle de rigtige forholdsregler. Foto: Morten Strægaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce