Annonce
Vestjylland

Sociolancens dage er talte: Tilbuddet fortsætter året ud

Anders Kühnau har taget kontakt til kommunerne i Regionen med henblik på sammen med dem at finde en alternativ indsats til gavn for de socialt udsatte borgere i hele regionen. Foto: Axel Schütt
Det lykkedes ikke for tre medlemmer af Regionsrådet at komme igennem med et ændringsforslag og dermed redde den akutte hjælp til socialt sårbare borgere. Et stort flertal af rådets medlemmer stemte for, at sociolancen ikke videreføres efter 31. december.

Viborg: Nu ligger det helt fast. Sociolancen stopper og bliver kørt endegyldigt i garage, når år 2019 rinder ud. Det to-årige forsøgsprojekt med den officielle titel "Akut hjælp til sårbare borgere" har ifølge en midtvejsevaluering ikke haft den ventede og håbede effekt, hvorfor samtlige medlemmer af det midtjyske regionsråd på nær tre stemte for ikke at videreføre projektet efter nytår, når forsøgsperioden udløber.

Forventningen til sociolancen var, at man med den kunne nedbringe det store antal opkald til 112 om sociale problemer. Det har nu vist sig, at effekten af sociolancen i den henseende har været stort set lig nul.

Flertallet bag at droppe sociolancen er dog enige om ikke bare at vende tilbage til situationen, som den var før sociolance-projektet blev sat i værk. Sammen med beslutningen om ikke at videreføre projektet er nemlig også vedtaget, at der skal arbejdes videre med at finde en alternativ indsats for de socialt sårbare borgere, og at en løsning skal findes i et "ligeværdigt samarbejde med kommunerne".

Redningsforsøg glippede

Op til afstemningen onsdag i Regionsrådet havde tre medlemmer, Marianne Karlsmose (Kristendemokraterne), Mikkel Rasmussen (Psykiatri-Listen) og Rasmus Foged (Alternativet) indsendt et ændringsforslag, som gik ud på at beholde sociolancen, men i forbedret form.

De tre henviste til, at man i hovedstadsområdet har gode erfaringer med sin sociolance, og mente samtidig, at præmisserne for det midtjyske projekt var forkerte fra starten ved kun at udgå fra præhospitalet og med det ene formål at nedbringe antallet af 112-opkald.

Sociolancen i Region Hovedstaden adskiller sig fra den midtjyske ved netop at blive drevet i et samarbejdet mellem regionen og Københavns Kommune. Mikkel Rasmussen har tidligere her i avisen givet udtryk for, at når sociolancen ikke har fungeret efter hensigten, er det fordi, kommunerne ikke har haft relevante tilbud at henvise til for sociolancens medarbejdere.

- Ved en ret lille investering fra regionens side kunne man videreføre projektet, og dette kunne man gøre ved at lære af Københavnermodellen og vælge én-to kommuner ud til et forbedret sociolanceprojekt og dele ejerskabet mellem Region Midtjylland og de udvalgte kommuner, mente de tre medlemmer bag ændringsforslaget, som altså faldt.

Syltekrukke?

Mikkel Rasmussen har især udtrykt utilfredshed med, at man vil lukke sociolancen uden at have noget konkret at sætte i stedet. At man med en formulering om, at man vil se på andre måder at hjælpe de socialt udsatte på, i virkeligheden bare lægger problemet i syltekrukke.

Det afviser imidlertid Regionrådets formand, Anders Kühnau (S).

- Der er et meget stort flertal bag beslutningen, og jeg synes jo ikke, de tre medlemmers ændringsforslag er mere konkret. Jeg er meget opsat på at finde en alternativ løsning til, hvordan vi hjælper vores socialt sårbare og udsatte borgere, hvorfor jeg også allerede har taget kontakt til kommunerne med henblik på at få sat arbejdet i gang.

Anders Kühnau tilføjer, at han er enig i, at det er meget vigtigt, at en løsning findes i samarbejde med kommunerne, og at region og kommuner er fælles om fremtidige tiltag på området.

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce