Annonce
Danmark

Socialdemokratiet red mod magten på en trækvind

Mette Frederiksen taler ved valgfesten hos Socialdemokratiet i Fællessalen på Christiansborg i København under Folketingsvalget 2019, onsdag den 5. juni 2019. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2019)
Det sidder dybt i socialdemokraterne, at sidst de kom til magten, var det ved at betale en høj pris til Radikale. Det lagde i den grad en dæmper på festen onsdag aften.

Sjældent har en sikker kurs mod sejr udløst så stort et "meh ...", som da de første exitpolls og stemmeoptællinger begyndte at sive ind i Fællessalen på Christiansborg, hvor Socialdemokraterne holdt den valgfest, der trods alt endte med et knald, da resultatet var sikkert og deres partiformand og med stor sikkerhed kommende statsminister ankom.

Mette Frederiksen trådte ind på Christiansborg klokken 12 minutter over midnat, og fem minutter senere havde hun kæmpet sig gennem masserne og til talerstolen, mens salens DSU'ere igen og igen råbte det kampråb, de har råbt valgkampen igennem:

"Danmark - har brug for - en so-cial-demokratisk regering igen!"

På talerstolen sagde Mette Frederiksen det, som det var: At der var vundet en historisk stor sejr - af rød blok. Og ønskede SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet med deres flotte valg (uden at rode rundt i at det var noget at en stramning at kalde Alternativets valg for flot).

- Ja, vi gik lidt tilbage, men vi vandt et mandat og er stadig Danmarks største parti, sagde hun og fortsatte med, at nu vil Socialdemokratiet begynde at arbejde på at gøre sig fortjent igen til støtten fra de vælgere, som har forladt partiet.

Annonce

Der er ævl og kævl og kællingesnak. Jeg er da også bekymret for, hvordan enderne skal nå sammen efter valget og de problemer, der kan opstå, men det går jeg da ikke og snakker om i aften!

Claus Jensen, formand for Metal

Fra fjender - til venner

Det socialdemokratiske hus har nemlig været gennemstrømmet af en regulær trækvind. Det er blevet vundet vælgere hen over midten gennem den ene dør, og smidt endnu flere vælgere ud gennem den anden.

På et tidspunkt i løbet af aftenen stod en af partiet centrale medarbejdere i valgkampen og kiggede ind i Radikales valgfest i et telt uden for Christiansborg. De fordoblede deres mandater fra otte til 16.

- De har god grund til at feste, så de skal de da gøre. For os er det til at leve med, når gevinsten ved at hente stemmer fra fjenderne og give dem videre til vennerne er så stor for os, sagde han.

Og lunede sig ved at hverken Radikale, SF eller Enhedslisten stak helt af og voksede til en størrelse, hvor de med god ret kan komme og kræve markant større lunser end andre for at hjælpe Socialdemokraterne ind i ministerbilerne.

Forventninger

Trækvinden svalede ikke Socialdemokratiet næstformand Mogens Jensen. Han tørrede sin pande igen og igen med en serviet fra lommen med den ene hånd og knugede en kold fadøl med den anden.

- Er det her noget, der er over, under eller lige på forventningen? Hmm. Det er først og fremmest en sejr til rød blok. Er det det samme som forventet? Jeg ved det ikke, men danskerne har i hvert fald ønsket en ny kurs. Det ved jeg. Jeg har oplevet en valgkamp, hvor jeg har mødt så mange vælgere, der ikke har været tilfreds med regeringen. Så er det med vores egne forventninger ikke så vigtigt, som de forventninger, vælger har til os nu, sagde Mogens Jensen.

Ævl, kævl og kællingesnak

Claus Jensen, formand for Dansk Metal, stod uden for Fællessalen i samtale med Socialdemokratiets gruppenæstformand Dan Jørgensen og talte om netop socialdemokraternes afdæmpethed inde i salen før formanden kom og satte gang i festen.

- Der er ævl og kævl og kællingesnak. Jeg er da også bekymret for, hvordan enderne skal nå sammen efter valget og de problemer, der kan opstå, men det går jeg da ikke og snakker om i aften! Jeg glæder mig over, at der er blevet flyttet stemmer hen over midten. Det er da fantastisk. Men det er altså en særlig socialdemokratisk sygdom at se problemer før, vi ser løsninger, sagde han til avisen Danmark.

For Dan Jørgensen handlede det om, at alle husker euforien i 2011, hvor Socialdemokratiet med Helle Thorning Schmidt i spidsen vandt regeringensmagten.

- Og så blev euforien ret hurtigt forvandlet til realitetsforhandlinger i det sorte tårn med Radikale, som vi alle vist må indrømme faldt ud på en måde, der gjorde livet svært for os. Nu står vi jo og kigger frem mod svære forhandlinger igen. Jeg har dog en tro og et håb om, at det bliver noget helt andet denne gang, fordi vi skal ikke forhandle med nogle, som vi skal dele regering med, sagde Dan Jørgensen.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce