Annonce
Debat

Snart skal vi heppe på Fyr og Flamme: En MGP-entusiast ser tilbage på Eurovision i Oslo i 1996 og København i 2001

Illustration: Gert Ejton

I næste uge afholdes Eurovision Song Contest i Rotterdam, Holland. Med semifinaler 18. og 20. maj, finale 22. maj. Danmark repræsenteres i semifinalen torsdag 20. maj af Fyr og Flamme med sangen ”Øve Os På Hinanden”. Naturligvis skulle det endvidere gerne ende med deltagelse i finalen lørdag 22. maj.

Som mangeårig Melodi Grand Prix-entusiast kan jeg fortælle adskillige anekdoter relateret til Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest. Her vil jeg berette om en specifik hændelse i 1996 (25 år siden) og en i 2001 (20 år siden).

I 1996 var Danmark – på grund af et sæt tåbelige regler (kun gældende 1996) – ikke blandt deltagerlandene, da Eurovision Song Contest 18. maj fandt sted i Norge. Dette til trods var vi en gruppe danskere, som tog turen til den norske hovedstad for at opleve showet Oslo Spektrum. Afrejse 16. maj, hjemkomst 20. maj. En tur, min gode ven Leif og jeg havde planlagt.

Annonce


Da vi kom frem til museet, fik vi en lang næse. Museet var lukket på grund af nationaldagen (helligdag i Norge). Hvor blev vi skuffede – men så tog Jesper Steinmetz affære.


Nogen tid før afrejse blev jeg ringet op af Jesper Steinmetz, daværende journalist på Morgenavisen Jyllands-Posten (nu TV2's USA-korrespondent). Han ville gerne lave en aftale om at følge vores gruppe noget af tiden i Oslo – med henblik på, der efterfølgende skulle bringes en artikel i avisen om danske entusiaster i byen, trods manglende dansk deltagelse.

Vi aftalte et møde fredag 17. maj (Norges nationaldag) kl. 9.00 på vores hotel. På denne dag ankom vi tidligt om morgenen, og satte kursen direkte mod hotellet. Her stødte Jesper og en fotograf til. Det endte med en forrygende gåtur i Oslos gader, hvor vi så optog mv. i anledning af festdagen. Under turen talte Jesper med flere af os om Melodi Grand Prix og vores klub (for entusiaster).

Om eftermiddagen skulle vi alle til Norsk Folkemuseum, der i anledning af Eurovision Song Contest 1996 i Oslo, havde en udstilling om Norsk Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest. Da vi kom frem til museet, fik vi en lang næse. Museet var lukket på grund af nationaldagen (helligdag i Norge). Hvor blev vi skuffede – men så tog Jesper Steinmetz affære.

Resolut ringede han til et nummer, der stod angivet ved indgangsdøren. Han fik fat i en eller anden fra museet, og gjorde opmærksom på, det ikke kunne være rigtigt, der var lukket, når en flok Melodi Grand Prix-entusiaster fra Danmark gerne ville ind. I sidste instans fik han chefen for foretagendet i tale. Han (chefen) kunne godt se, det ikke var heldigt, der var lukket, når en dansk journalist stod med en flok danskere, der gerne ville se udstillingen.

Chefen i egen høje person valgte at afbryde sin fridag, tage turen til museet og åbne for os. Fantastisk – ikke bare kunne vi således komme ind og se udstillingen, som absolut var interessant. Men ydermere havde vi det for os selv, thi officielt var der jo stadig lukket – og der var ikke noget med at skulle betale entré. I Morgenavisen Jyllands-Posten fra 19. maj 1996 fandtes en glimrende artikel om vores tur til Oslo.

For så vidt angår 2001, afholdtes Eurovision Song Contest lørdag 12. maj i Parken, København. Danmark var værtsland for første gang siden 1964. Naturligvis var jeg, sammen med andre entusiaster, blandt publikum i Parken.

Det forholdt sig således, TV2/Fyn fulgte min ringhed pågældende eftermiddag/aften/nat. Forud (april 2001) var lavet andre optagelser. Alt blev klippet sammen til et langt indslag, som indgik i regionalstationens udsendelse 13. maj 2001.

Journalist Gitte Høxbroe stod for planlægning og tilrettelæggelse. Vist egentlig et ganske stort projekt, som krævede diverse tilladelser. Min egen – selvfølgelig subjektive – opfattelse er, resultatet blev forrygende godt. Indslaget, som kunne ses om søndagen var (og er) jeg meget tilfreds med.

Hvad jeg husker bedst, er det eneste punkt, hvor noget gik helt galt. Det var 12. maj ved/i Parken. Planen var, der bl.a. skulle laves optagelser med min person ved min plads i Parken. Sådan blev det bare ikke. Da jeg skulle ind, skulle jeg naturligvis vise min billet og vist også visiteres. Gitte + fotograf (med kamera) + lyd-og lysmand skulle selvsagt gerne med ind – men blev nægtet adgang af kontrolløren. Han var hverken til at hugge eller stikke i – ingen adgang. Vel at mærke til trods for, Gitte stod med en skriftlig tilladelse til at komme ind og lave de nødvendige optagelser. Der var ikke andet for, end at jeg bare måtte gå ind og finde min plads, uden følgeskab af Gitte og co.

Johannes Larsen. Arkivfoto: Rasmus Vestergaard

Fra min plads ringede jeg til en ganske frustreret Gitte, som intet kunne stille op. Hun fortalte, de ville gå i pressecentret (de havde selvfølgelig akkrediteringer i orden) for at følge showet. Derudover ville der blive lavet relevante ”skud” med kameraet – disse ville eventuelt blive brugt i den endelige version af indslaget. Aftalen var så, vi skulle mødes foran Parken igen, når showet var slut.

Om Gitte nogensinde fandt ud af, hvorfor de blev nægtet adgang, ved jeg ikke. Jeg fandt i hvert fald aldrig ud af det. Sidste samtale med Gitte var 13. maj 2001 - hun ringede for at få svar på et enkelt spørgsmål i forbindelse med klipning mv. af indslaget, der som nævnt skulle bringes samme aften. I sammenhængen skal tilføjes, jeg faktisk på forhånd havde set den fine tilladelse til at filme i publikumsområdet. Derfor har jeg nu i 20 år undret mig over, hvorfor adgang nægtedes. I håbet om, det kommer til at gå godt for Fyr og Flamme i Rotterdam.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Struer For abonnenter

Kristian efterlod sig millionformue efter langt og nøjsomt liv - nu får plejehjemmets venner de sidste 720.000 kroner af arven

Holstebro

Se video: Sygeplejersker på gaden for at forklare sig - derfor strejker vi nu

Annonce