Annonce
Indland

Smukfest hædrer Sebastian for at minde om fællesskabet

Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Sangskriveren Sebastian modtog lørdag Polka Verner Legatet for "altid at være på fællesskabets side".

Mange af hans udgivelser har gennem fem årtier virket som at få breve fra en god ven, du ikke vidste, du havde.

Sådan lyder en del af begrundelsen fra legatbestyrelsen bag Smukfest-prisen Polka Verner Legatet, som i år har besluttet at give prisen til Knud Christensen - bedre kendt som sangskriveren og komponisten Sebastian.

- Der er i det hele taget masser af gode grunde til at give ham priser for sit virke, men her i dag får han nu mest af alt vores pris, Polka Verner Legatet, for med sine sange at minde os alle sammen om, at vi vitterligt ikke er alene, lød det fra Søs Egelind, som er medstifter af legatet, ved prisoverrækkelsen.

Da Sebastian gjorde sit indtog på den danske musikscene i 1970'erne, blev han ifølge legatbestyrelsen hurtigt en stemme, som årtiets unge kunne identificere sig med.

Det gjaldt også de fem unge mænd, som i 1980 tog initiativ til den allerførste festival i Dyrehaven i Skanderborg.

- De kunne uden problemer spejle sig i sange som "Du er ikke alene" og "Måske ku' vi". To eksempler på, hvordan sangeren og sangskriveren bag dem altid var på fællesskabets side. Især det fællesskab der vokser frem blandt outsidere, lød det.

Prismodtageren selv tog med glæde og ydmyghed imod prisen.

- Tusind tak til Skanderborg Festival, den smukke af dem alle. Tak for at jeg har måttet komme og spille her en del gange i årenes løb.

- Hold kæft, hvor er det fedt, det arbejder I laver. Jeg kan kun være meget taknemmelig for det hele, for æren og for alt andet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Tusind tak, tak, tak, lød det fra Sebastian.

Med prisen følger en pengepræmie på 190.600 kroner.

Kirsten Lehfeldt og Søs Egelind oprettede Polka Verner Legatet i 2002, hvor de modtog Smukfest-prisen.

En del af pengene, som fulgte med prisen, brugte de på at hylde trommeslageren Finn Grunnet Sørensen, også kendt som Polka Verner.

Festivalen besluttede i samråd med de to kvinder at gøre Polka Verner Legatet til en fast tradition.

Siden har en legatbestyrelse på syv personer hvert år peget på en eller flere prismodtagere.

Sidste år løb sangerinderne Mø og Birthe Kjær med legatet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce