Annonce
Mad og drikke

Smager af barndom: Men voksne kan også spise dem

Familien kvitterede med næsten at spise op, da der blev serveret færdiglavede boller i karry og hjemmekogte ris.

Færdigmad: - Vi tror på boller i karry. Af de næsten 4500 opskrifter, der ligger på vores opskriftside, er den konstant i top tre over (de mest søgte, red.) hverdagsretter.

Sådan lød det fra leder hos Karolines Køkken Tove Færch, da daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) i 2014 satte sig for at kåre Danmarks nationalret. Det endte som bekendt med at blive stegt flæsk, selv om der ifølge Tove Færch ikke manglede argumenter for at vælge boller i karry som danskernes nationalspise nummer et:

- Den er velkendt og tryg at gå til. Både når man skal købe ind og tilberede retten. Derudover er det nemt at variere boller i karry med forskelligt tilbehør, ting man kan drysse ovenpå og så videre. Det er især noget, der tiltaler børn, forklarede hun i en pressemeddelelse fra Arla.

Selv en af verdens bedste kokke kan glæde sig ved tanken om boller i karry. Svinkløv Badehotels Kenneth Toft-Hansen, som sidste år vandt Bocuse d'Or, fik som barn ofte den klassiske ret:

- Når jeg tænker på, hvad jeg bedst kunne lide som barn, var det boller i karry, som var en fast del af sortimentet. Den ret kan jeg stadig godt lide, fortalte han i et interview med Jyllands-Posten.

Denne skribent kan nikke genkendende til især argumentet om rettens anseelse blandt børn. Den er nemlig ikke blevet serveret hjemme hos os, siden børnene var noget mindre - ikke fordi de voksne ikke decideret bryder sig om den, men fordi der findes mange mere udfordrende retter med karry, som virker mere "voksne".

Annonce

Udvalget varierer

Derfor stod der heller ikke boller i karry på dosmersedlen, da jeg tog i Meny for at købe ind til en nem aftensmad. Meny har fem varianter af henkogningsglas med færdigretter, som du bare skal varme hjemme i køkkenet. Der er butterchicken, chili sin carne med græskar, boller i tomat, boller i karry og stegt kylling med grøntsager i flødesovs, og jeg havde bestemt mig for den sidste.

Men netop den ret var ikke i den Meny, jeg besøgte - udvalget er forskelligt fra butik til butik, som Meny også fortæller på sin hjemmeside. Så blev det i stedet boller i karry ud fra tanken om, at et køkkens evner kommer tydeligt til udtryk i enkle retter, hvor man ikke kan kamuflere dårligt håndværk. Af samme grund vælger jeg også som udgangspunkt spaghetti alla carbonara på en italiensk restaurant, som jeg ikke kender. Oftest fortryder jeg det.

Meget sovs i henkogningsglasset

Det gjorde jeg ikke, da bollerne i karry kom på tallerkenen. Retten er fremstillet af Naturens Køkken i nordjyske Sindal, og nordjyderne havde ikke ruttet med kødbollerne. De udgjorde 205 gram, mens resten af glasset ifølge etiketten var fyldt med 745 gram karrysovs. Der var da også rigelig sovs til den ris, som jeg havde kogt til retten. Vurderet på vægten burde der være nok mad til tre personer i et glas, men så bliver der højst tre kødboller til hver. Jeg købte to glas for at være sikker på at have nok mad til at mætte familien på fire.

Både bollerne og sovsen bestod familietesten. Da vi rejste os fra bordet, var der fem kødboller tilbage samt en del sovs. Kødbollerne er faste i konsistensen - de består af 63 procent svine- og oksekød og dertil blandt andet mælk, æggehvider, tørret brød og kartoffelflager - og de dominerer ikke i forhold til karrysovsen, som smager kraftigt igennem og især af korianderfrø og citrongræs.

Et henkogningsglas med 950 gram boller og sovs koster 90 kroner, og det kan ikke kaldes billigt i betragtning af de ingredienser, som skal bruges til boller i karry. Men tilsat en portion kogte ris, som ikke koster mange kroner, er der nok til to voksne i et glas, og så er vi cirka nede på prisen for en frysepizza. Den vil næppe gøre lige så stort indtryk.

Vin med intens frugt

Hvad kan man drikke til den slags mad? En gewürztraminer eller en muscat kunne være en mulighed, men hvis man ikke er til de meget parfumerede og ofte tunge (og alkoholtunge) vine, er en hvidvin fra Rhône en anden mulighed. Sådan en fandt jeg i vinafdelingen længere inde i butikken. Vinen fra Baptiste Olivier og Gérard Lafont gør sit arbejde i forhold til karrysovsen, som vinen kan balancere med sin intense frugt og store fylde i munden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce