Annonce
Sport

Småskadet Nadal før sæsonfinalen: Lykkelig for at være her

Christian Hartmann/Reuters
15 gange har spanieren kvalificeret sig til ATP Finals, men syv gange har skader hindret ham i at stille op.

Verdensetteren Rafael Nadal frygtede for en uge siden, at han måtte melde afbud til tennisherrernes sæsonfinale, ATP Finals.

Den 33-årige spanier er mødt op til turneringen i London til trods for, at han døjer med smerter i mavemusklerne og for en uge siden måtte trække sig fra en semifinale i Paris Masters.

- Jeg må tage det dag for dag. Jeg er lykkelig for, at jeg kan være her, for sidste lørdag i Paris vidste jeg ikke, om jeg fik chancen, siger Nadal på et pressemøde.

For et år siden blev spanieren også ramt af smerter i maven under Paris Masters, hvilket medførte et afbud til sæsonfinalen.

- Så jeg er spændt efter et par år, hvor jeg ikke har været i stand til at spille. Jeg må dagligt se, hvordan det udvikler sig. Jeg har et håb om, at jeg er 100 procent klar på mandag, siger Nadal.

Verdensetteren åbner ATP Finals mandag mod den forsvarende mester Alexander Zverev fra Tyskland.

Nadals største bekymring er, om han er i stand til at serve ordentligt.

- Jeg begyndte på det torsdag, stille og roligt.

- Jeg håber, at jeg hver dag vil være i stand til at serve en lille smule bedre, og at det er tilbage ved det normale søndag, siger han.

Rafael Nadal har kvalificeret sig 15 gange til ATP Finals, men på grund af skader har spanieren blot deltaget otte gange. Senest i 2017, hvor det blot blev til én gruppekamp, før han humpende måtte forlade turneringen.

ATP Finals begynder søndag, hvor Novak Djokovic skal op mod italienske Matteo Berrettini, mens Roger Federer møder Dominic Thiem i den ene af de to indledende gruppespil.

Mandag gælder det Nadals gruppe. Spanieren møder Alexander Zverev, mens russiske Daniil Medvedev står over for Stefanos Tsitsipas fra Grækenland i den anden kamp.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce