Annonce
Udland

Små EU-lande blokerer de stores lyst til at vrage vetoretten

Frankrig har ført an i bestræbelser på at indføre skat på it-giganter som Facebook. Men der er ikke enighed blandt EU-landene. Sidste år var aktivister mødt op foran EU-institutionerne i Bruxelles for at kræve skat på Facebook.

Frankrig og Tyskland kunne ikke på et finansministermøde vinde støtte til forslag om kvalificeret flertal.

Ændringer på skatteområdet kræver enstemmighed i EU, og det har EU-Kommissionen med et forslag forsøgt at ændre, så landene kan skærpe kampen mod skattesnyd - og indføre en omstridt digital skat.

Men idéen, der bæres frem af store lande som Frankrig, Tyskland og Spanien, er upopulær blandt de mindre lande. De vil bevare retten til veto på det for landene meget følsomme område.

Valdis Dombrovskis, en af EU-Kommissionens næstformænd, må efter et møde mellem EU-landenes finansministre onsdag erkende, at der ikke er den nødvendige opbakning til forslaget. Ikke endnu.

- Det er rigtigt, at synspunkterne, der blev delt, var meget forskellige. Så der er brug for videre drøftelser, siger Dombrovskis.

Frankrig har været en drivende kraft bag et skifte fra enstemmighed til kvalificeret flertal. Det skal ifølge Frankrig "øge effektiviteten" af processen.

Kvalificeret flertal kræver støtte fra mindst 16 lande repræsenterende 65 procent af den samlede befolkning i EU.

Regeringen i Paris har lagt meget ind på at få en skat på amerikanske it-giganter. Men forslaget møder modstand i en række lande. Danmark er et af dem. Man frygter en "skattehævn" fra USA.

Ifølge Dombrovskis er appetitten på flertalsafgørelser størst, når det gælder skattesnyd.

Kommissionen har foreslået en trinvis overgang til kvalificeret flertal med baggrund i en passage i EU-traktaten, som åbner mulighed for dette.

En it-skat skal ifølge forslaget først indføres i 2025.

Digitalskatten mod it-giganter som Facebook og Google har fyldt særlig meget i debatten.

Frankrig var det første land, som besluttede på egen hånd at indføre en skat rettet mod it-giganterne, da franskmændene - som mange andre - finder det uretfærdigt, at it-virksomhederne næsten kan slippe for at betale skat.

Den danske regering støtter ikke kommissionens ønske om flertalsafgørelser på skatteområdet. Det har den danske finansminister, Kristian Jensen (V), flere gange slået fast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nye afsløringer af sjusk og rod: Kommunens kort betalte for værtshusbesøg, boksebilletter og Apple Watch

Leder For abonnenter

Den socialdemokratiske pølsefabrik

Politik er sjældent kønt. Som den tidligere tyske rigskansler Bismark sagde: "Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de." Det er sikkert ikke helt forkert. Der er næppe mange, der har fået væsentligt meget mere tillid til landets politikere efter at have set den mail, som blev lækket fra Socialdemokratiet omkring de forestående forhandlinger om en ny kommunal udligningsordning. Her fremgår det, at finansministerens særlige rådgiver sammen med to ledende medarbejdere i AIA (Socialdemokraternes informationskontor red.) skal stå for ”historier på Venstre (…) på baggrund af svar fra forhandlinger og andet”.” Med andre ord; regeringens folk skal angribe Venstre på sociale medier og i rigtige medier, mens man samtidig forhandler med dem. Man fristes naturligvis til at spørge, hvorfor dog begynde at angribe sin forhandlingspartner, mens man forsøger at lande en aftale i et fortroligt rum? Men det svar får man aldrig som et rigtigt svar, der giver nogen objektiv mening uden for Christiansborgs tykke mure. Sådan er politik åbenbart bare. Sådan er det at lave pølser. Nu er Socialdemokraterne næppe ene om at have strategier for, hvordan man bedst mulig nedgør og forsøger at ydmyge sine politiske modstandere. Man kan dog med rette undres over, at det skal ske ved at bruge skattebetalte personlige rådgivere og statsfinansierede partiapparater til at lave smudskampagner. I tilfældet Socialdemokraterne kan det desuden virke helt overflødigt. Modsat Venstre har partiet jo vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at have en et-parti regering, der ikke hele tiden balancerer på randen af sammenbrud. Læg dertil at oppositionen anført af Venstre satdig virker som om, at den ikke har nogen form for selvstændig politik. Det værste i mail-sagen er dog, at udligningsreformen faktisk er rigtig vigtig for kommunerne, der hver dag forsøger at levere den mest borgernære service til landets borgere. De har fortjent en mere seriøs indgang til udligningsspørgsmålet end et stykke absurd politisk skuespil anført af Socialdemokraterne.

Annonce