Annonce
Sport

Slutrundedebutant måtte lige en tur hjem til mor

Freja Cohrt er eneste slutrundedebutant i den danske trup. Hun skal kæmpe med Lærke Nolsøe om spilletiden på venstre fløj. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Det var lige før, det havde kostet en skade. Freja Cohrt hamrede nemlig hænderne ned i en stol af bare glæde, da VM-billetten var hjemme. For et års tid siden var det hele nu knapt så morsomt.

- Jeg havde bare rigtig svært ved at være i min egen krop. Det var en kæmpe forløsning, og jeg var også lidt rørt.

Det var stort for Freja Cohrt, da hun fik beskeden om, at denne gang var den altså god nok. Hun skulle afsted til VM i Japan, hvor Odense-fløjen står til at få sin slutrundedebut.

- Jeg kan huske, at jeg hamrede mine hænder ned i en den stol, jeg sad i, da landstræneren ringede til mig. Og så skulle jeg altså lige trække vejret dybt nogle gange.

Og hvem er det så lige, at man ringer til?

- Jeg ringede faktisk ikke til nogen. Jeg tog hjem til min mor, og fortalte hende den gode nyhed. Det var det, jeg lige havde brug for. Det var dejligt, og selvfølgelig var hun stolt på mine vegne. Hun ved også, hvor meget det betyder.

Annonce

Freja Cohrt

Eneste slutrundedebutant i den danske trup.

Hun har spillet 19 landskampe og spiller i det daglige for Odense.

Tidligere har hun været omkring FC Midtjylland, Randers, Skive og Silkeborg-Voel.

Bed tænderne sammen

For et år siden var 25-årige Cohrts humør et andet. Dengang kæmpede hun en brav kamp for at komme med til EM i Frankrig, men hun blev siet fra som den sidste.

- Det var hårdt og bare pisseirriterende for nu at sige det rent ud, for jeg ønskede jo så brændende at komme med. På et landshold er konkurrencen hård, og det vidste jeg jo godt, men jeg var virkelig skuffet.

Freja Cohrt gravede sig imidlertid ikke ned. Hun bandede heller ikke landstræneren langt væk. I stedet bed hun tænderne sammen og arbejdede bare endnu hårdere.

- Jeg synes selv, at jeg har forbedret mig. Det håber jeg også, at andre synes, griner hun.

- Det er nok navnlig i forsvaret, at de største fremskridt er sket, men generelt føler jeg bare, at det har været godt for min udvikling at komme til Odense. Jeg træner sammen med virkelig gode spillere hver eneste dag, og det giver virkelig noget.

Og nu står der så masser af spilletid øverst på Freja Cohrts ønskeseddel.

- Det er klart, men sådan har hele truppen det jo. Alle vil bidrage, og jeg er sikker på, at der bliver brug for hver og en. Det bliver forhåbentlig en både lang og god turnering for os, men den kan også gå hen at blive rigtig hård med mange kampe på forholdsvis kort tid.

- Så jeg skal nok få mine chancer, og så handler det om at gribe dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce