Annonce
Sport

Slutrundedebut får fløjspiller til at satse på udlandet

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
TTH Holstebro-fløjen Magnus Bramming vil bruge EM-slutrunden som udstillingsvindue for udenlandske klubber.

Magnus Bramming er i øjeblikket samlet med det danske herrelandshold i håndbold, der lørdag tager hul på EM-slutrunden.

Her kan venstrefløjen få sin slutrundedebut, hvis det bliver til spilletid mod Island i åbningskampen, og det er der meget, der tyder på, da kollegaen på venstrefløjen, Magnus Landin, døjer med en skade i storetåen.

Den forestående slutrundedebut har fået 29-årige Bramming til at gøre sig nogle overvejelser om sin fremtid og et eventuelt skifte væk fra TTH Holstebro, hvor han er i gang med sin ottende sæson for klubben.

- Jeg kan godt mærke, at når jeg er her med landsholdet, så skal den lige have et nyk op. Der er ikke mange fra den danske liga med på landsholdet.

- Det har åbnet øjnene lidt op for mig, at hvis man virkelig vil noget, så skal man ud i det store udland.

- Nu får jeg chancen her, og så ved jeg godt, at det næste skridt måske er at tage til udlandet og vise mig frem i de allerstørste ligaer mod de allerstørste hold og vise, at jeg også har niveau til at være med der.

- Det er også en måde for mig at sige, at jeg gerne vil det her landshold. Godt nok er jeg 29 år, men jeg føler aldrig, at jeg har været bedre i min karriere, siger Bramming.

Han vil dog heller ikke tage til udlandet bare for at gøre det. Den rigtige mulighed skal være der, siger han.

Han har før haft forskellige tilbud fra mindre hold i Tyskland, men udsigten til lange busture og mindre spilletid var ikke tillokkende.

- Så er det lidt sjovere at spille i Holstebro, fordi jeg synes, det er sjovt at spille håndbold og spille kampene, og der får jeg fuld spilletid, siger han.

Siden efteråret har han fra tid til anden forhandlet med den tyske bundesligaklub SC DHfk Leipzig, men i øjeblikket står det lidt i stampe.

Han håber, at EM-slutrunden kan få flere af de lidt større udenlandske klubber til at kigge i hans retning.

- Jeg håber da, at EM bliver et udstillingsvindue for mig. Hvis jeg kan vise mig frem på den største scene, så får flere klubber nok også øjnene op for mig.

- Jeg ved, der kommer til at sidde mange klubtrænere og holde øje, og også nogle der ikke lige får kigget op til Holstebro i dagligdagen.

- Det er et rigtig godt udstillingsvindue, og derfor vil jeg helt sikkert også gribe chancen, når den byder sig. Så vil jeg kæmpe, med alt hvad jeg har, siger Bramming.

EM-kampen mellem Island og Danmark fløjtes i gang lørdag klokken 18.15.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce