Annonce
Kultur

Slagteriet får sin første direktør: Her er hendes opgaver

Pia Stræde Palmelund tilskrives som direktør en del af æren for at have transformeret RemisenBrande fra en gammel arbejdsplads til et moderne kulturelt center. Nu skal hun formå noget tilsvarende i Holstebro. Foto: Søren Palmelund
Pia Stræde Palmelund har stået i spidsen for kultur- og konferencecentret RemisenBrande, som har gennemgået en udvikling, der også er planlagt for Slagteriet.

Holstebro: Det bliver den 41-årige Pia Stræde Palmelund, der bliver den første direktør for Slagteriet i Holstebro.

- Og hun er ikke kommet nemt til jobbet. Der har været konkurrence i et stærkt felt med 29 ansøgere, hvilket vi har været meget positivt overraskede over, fastslår bestyrelsesformand for Slagteriet, Asbjørn Christensen.

Pia Stræde Palmelund kommer fra et direktørjob for kultur- og konferencecentret RemisenBrande. Hun bor ligeledes i Brande.

- Valget faldt på hende, fordi hun er, som hun er. Hun har stor erfaring med at drive sådan en institutionstype, og hun har gjort det godt med RemisenBrande. Hun er en stærk person, ikke "bare" én, der kan organisere, men hun har også et godt salgs-gen, og så er hun robust, for det er et job, hvor det gælder om at bygge noget op fra bunden, og her skal man tro på sig selv i det, der nogle gange kan være en ensom tilværelse i starten, siger Asbjørn Christensen.

Den nye direktør begynder den 1. januar, og der bliver noget at se til.

- Der venter flere opgaver. Den ene ting er at få rammerne forbedret. Slagteriet er en stor bygning, som ikke er indrettet til det, vi skal bruge det til i fremtiden. Det skal hun finde penge til hos fonde, siger bestyrelsesformanden, der også peger på andre opgaver som events, at varetage de eksisterende foreninger samt skaffe nye lejere og kunstgrene til Slagteriet.

- En anden stor opgave bliver at koordinere alle de aktiviteterne, der foregår derude, og det er mange, men ingen har hidtil holdt snor i dem og skabt en synergi, siger Asbjørn Christensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce