Annonce
Mærkedage

Skulderskade gav større fodboldperspektiv

Lars Jacobsen, der fylder 40 den 20. september, startede sin professionelle karriere i ungdomsklubben OB i 1996. (Arkivfoto) Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Fodboldkarrieren har taget Lars Jacobsen, der fredag 20. september fylder 40 år, til store europæiske klubber, forbi landsholdet og til jobbet som kommentator.

40 år: Mange husker VM-kvalifikationskampen i 2008, hvor Danmark på udebane sensationelt vandt 3-2 over Portugal. Det gør Lars Jacobsen også.

Men for den tidligere landsholdsback, der fredag den 20. september fylder 40 år, er det den skulderskade, han pådrog sig under kampen, der står klarest i erindringen.

Faktisk er det også den episode, han tænker tilbage på, når han bliver bedt om at huske en episode i sin fodboldkarriere, der har betydet allermest.

- Nogle af de ting, som har fyldt meget for mig, har ikke nødvendigvis været dem, der var mest positive i situationen, men dem, som har bragt mig videre.

- Jeg lærte utrolig meget om mig selv ved den skade. Jeg lærte om min egen psyke, og det rykkede mig efterfølgende rent mental, siger Lars Jacobsen.

Han blev opereret efter skaden og måtte udskyde debuten i sin nye klub, Everton.

De følgende år blev det dog både til kampe for Everton, Blackburn og West Ham, inden han rykkede tilbage til FC København.

Dermed blev barndomsdrømmen om at blive tandlæge skiftet ud med et liv med Superliga-pokaler, Champions League-, Premier League- og bundesligakampe, inden den aktive karriere sluttede i franske EA Guingamp i 2016.

Landsholdsdebuten kom 1. marts 2006, og frem til 2015 blev det til 86 kampe i den rød-hvide trøje.

- Jeg havde ikke turdet drømme om, at jeg ville være her som 40-årig. Jeg har altid haft en drøm om at spille fodbold, og den drøm har jeg udlevet til fulde og mere til.

- Jeg havde ikke kunnet ønske mere. Jeg har virkelig været glad for de ting, jeg har oplevet, og er stadig glad for det.

Lars Jacobsen er især stolt af, at han har kunnet give sine sønner på seks og ti år mulighed for at bo i andre lande og lære nye kulturer at kende.

- Jeg har nogle børn, som er parate til alle mulige ting, fordi de har flyttet rundt i forskellige lande og startet i nye skoler i andre lande. Den ballast og viden om, at de kunne klare det, giver dem nogle gode ting med videre i livet.

- Så kan man altid snakke om at få landsholdsdebut, vinde mesterskaber med FCK og spille i Premier League. Det er sindssygt stort, men lige nu, når jeg kigger ned i min hverdag, så er det nok de andre ting, der fylder mest, siger han.

Lars Jacobsen fungerer i dag som fodboldekspert for Discovery.

Fødselsdagen skal blandt andet bruges på det første møde i Dansk Boldspil-Unions (DBU) nye Landsholdskomité, som han er en del af.

- Det er noget, jeg glæder mig til. DBU har givet mig utrolig meget, så jeg vil gerne give lidt igen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce