Annonce
Danmark

Skuespiller Søren Spanning er død

Skuespiller Søren Spanning, der er aktuel i DRs dramaserie "Borgen".

Den 68-årige skuespiller Søren Spanning døde onsdag. Han efterlader sig sin hustru og tre børn.

Skuespiller Søren Spanning døde onsdag, oplyser hans familie til Ekstra Bladet.

Han blev 68 år.

Søren Spanning er kendt for en lang række roller i dansk film. Blandt andet spillede han statsminister i DR's dramaserie "Borgen", ligesom han havde roller i "Taxa", "Ørnen" og "Krummerne".

I 1995 blev han udnævnt som Ridder af Dannebrog, og i 2016 modtog Søren Spanning Osvald Helmuth-prisen for at have lagt dansk stemme til karakteren Lord Voldemort i Harry Potter.

Skuespilleren efterlader sig sin hustru, skuespillerinde Karen-Lise Mynster, og børnene Jasper, Line og Rosalinde.

I 2014 blev Spanning ramt af en hjerneblødning, der betød, at han blev kørestolsbruger.

Siden fortalte han i 2016 til Ekstra Bladet, at hjerneblødningen havde gjort ham lam i venstre side, og at han var "vred over det".

I begyndelsen af 00'erne fik han konstateret leukæmi, men kæmpede sig gennem sygdommen med hjælp fra en stamcelledonor.

Sygdomsforløbene gjorde, at han ikke har optrådt i mange film de seneste år.

Ifølge filmsiden IMDb spillede han senest med i kortfilmen "Afvej" i 2015.

Debuten på det store lærred kom i 1976, da han spillede en journalist i filmen "Kassen stemmer".

Samme år blev han uddannet fra Aarhus Teater, hvor han var ansat frem til 1980. Herefter fulgte syv år på Det Kongelige Teater. Her spillede han blandt andet titelrollen i "Hamlet" i 1982.

Skuespilleren har været vidt omkring på danske scener. I 2004 var han hovedkraft bag dannelsen af Det Fri Teater, hvor han for egen regning satte Tjekhovs "Mågen" op. Her spillede han desuden selv den tidligere leder af Sovjetunionen Josef Stalin i "Mesterklasse".

Spannings datter Rosalinde Mynster er trådt i forældrenes fodspor og er i dag selv skuespiller med større roller i dansk film.

Hun er blandt andet kendt fra "En kongelig affære" og "Badehotellet".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce