x
Annonce
Indland

Skroget til Danmarks nye F-35-fly er gået i produktion

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I 2026 vil Danmark have modtaget 27 nye kampfly. For nylig er produktionen af de første fly gået i gang.

De første dele af de nye danske F-35-kampfly er gået i produktion.

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Mere konkret er det produktionen af flyets skrog, som medarbejderne hos den amerikanske producent Lockheed Martin har taget hul på.

Det er denne del af flyet, som kommer til at indeholde cockpittet.

Med til at overvære den påbegyndte produktion har været ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Det skete som et led i deres uddannelse, fremgår det af pressemeddelelsen.

I alt har Danmark bestilt 27 af de nye F-35-fly.

De første fire af flyene leveres i 2021. Det sker på Luke Air Force Base i Arizona, USA, hvor en dansk pilot for første gang får mulighed for at flyve et F-35-fly.

Derefter bliver leveringen af de sidste fly fordelt ud over de efterfølgende år, som slutter med leveringen af tre fly i 2026.

I alt er der afsat cirka 57 milliarder kroner til indkøb og drift af de 27 kampfly frem til år 2049.

F-35-flyene erstatter de nuværende F-16-fly. De havde forleden jubilæum, da de er blevet brugt i dansk tjeneste i 40 år.

Trods de mange år på bagen er de danske F-16-fly fortsat en vigtig del af det danske forsvar.

De har de seneste år både bidraget til kampen mod Islamisk Stat og til at verfe russiske fly væk, når de kom for tæt på dansk eller baltisk luftrum.

F-16-flyene skal efter planen være i aktiv tjeneste frem til udgangen af 2024, hvor de nye F-35-fly skal være klar til at overtage alarmberedskabet på dansk grund.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce