Annonce
Holstebro

Skorstensfejeren går nu med livrem og seler efter bøde

Udover den normale uniform med sort tøj og høj hat, er Michael Klein Rasmussen iført livrem og seler, når han i dag er kravlet på tagene for at rense skorstenene i Holstebro. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Mandag blev en skorstensfejer idømt en bøde for ikke at være spændt fast under arbejde på taget. Det har fået skorstensfejeren i Holstebro til at kræve, at de ansatte sikre sig.

Skorstensfejer i Holstebro, Michael Klein Rasmussen, har normalt ikke problemer med at holde bukserne på plads, men fra tirsdag morgen har han gået med både livrem og seler på jobbet.
Annonce
Den dobbelte sikring skyldes, at Østre Landsret i går afgjorde, at en skorstensfejer fra Vordingborg skal betale en bøde på 50.000 kroner for ikke at have sikkerheden i orden. Arbejdstilsynet havde taget en af hans ansatte i at gå rundt på taget uden at være fastspændt. I marts kom byretten frem til samme afgørelse.
»Vi har haft kunder, der har ringet og spurgt, om de skulle have stillads eller lift, når vi kommer på besøg, men så alvorligt er det slet ikke,« siger Michael Klein Rasmussen.
»Men jeg har fortalt mine to svende og lærlingen, at vi fremover altid skal lave sikkerhedsline på, når vi går på taget. Derfor har vi gået med både livrem og seler her til morgen,« siger skorstensfejeren, der fortæller, at det er udstyr, som man også bruger til bjergvandring.

Tre til fire minutter

histil har det været sådan, at skorstensfejerne har haft line på, når der har været længerevarende opgaver på taget, mens det almindelige rensningsarbejde normalt kun tager tre til fire minutter. Men fra i dag skal alle i firmaet sørget for at spænde sig fast til tagtrinene eller skorstenen, selv når de skal klare små opgaver på taget.
»Der er aftalt en række møder mellem vores branche og Arbejdstilsynet for at finde en løsning, og indtil da må vi bare være på den sikre side,« siger Michael Klein Rasmussen.
Linerne skal ikke sikre mod fald fra taget, men sikre mod nedskridning som det hedder i teksten fra Arbejdstilsynet.

Ulykker sker på jorden

Michael Klein Rasmussen har været skorstensfejer i over 30 år og hører meget sjældent om kollegaer, der er faldet ned fra selve taget.
»Det sker, at en skorstensfejer ryger igennem taget og ned på loftet, men det er heldigvis sjældent det sker. Ulykkerne sker, når man skal fra taget til stigen eller fra stigen og ned på jorden, eller når man skal bruge en skruetrækker til at vippe et dæksel af,« siger han, og fortæller, at han har hørt om kollegaer, der har fået en skruetrækker igennem hånden.
»Så det er ikke den farligste del af vores job at gå på taget, men det er godt, at de unge mennesker lærer at spænde sig fast som en naturlig del af jobbet. Så må vi, der har været i faget i mange år, til at lære nye rutiner,« siger skorstensfejeren.
Skorstensfejeren fra Vordingborg, der nu skal betale 50.000 kroner i bøde, overvejer sammen med sin advokat, om man skal forsøge at bringe sagen for Højesteret.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce