Læserbrev

Skolevæsen i Holstebro. Centralisering, kontrol, regneark og mistillid blev de nye tendenser

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Debat: For godt to år siden gik jeg på pension efter 40 års ansættelse ved Holstebro Skolevæsen.

40 gode år, båret af arbejdsglæde.

Selvfølgelig var der også tider, hvor frustrationerne stod i kø for at komme til, men det ændrede aldrig ved det grundlæggende: Lysten til at gøre en forskel for dem, vi nu engang var ansat for, nemlig børnene og deres forældre. Skal jeg pege på en altafgørende årsag til arbejdsglæden, må det være den tillid, mine arbejdsgivere viste mig. En tillid, der var båret af en decentral tankegang.

Desværre nåede jeg lige det sidste år af min ansættelse at opleve, at vinden vendte. Centralisering, kontrol, regneark og mistillid blev de nye tendenser i styreformen ved Holstebro Skolevæsen. Djøf'ere, der ingen erfaring havde med folkeskolen (men stor erfaring med regneark) overtog Holstebros skoler. Det lykkedes dem at overtale naive byrådspolitikere med en gulerod på ti millioner kroner i effektiviserings-gevinst. Stordriftstankerne indbefattede nedlæggelse af to skoler samt en næsten uhørt stram styring af skolevæsenet fra rådhuset.

Men regnearket sagde altså ti millioner kroner. At centraliseringen så også indebar at en bydel, Ellebæk på cirka 7000 indbyggere, stod uden deres skole, valgte politikerne at se stort på, for regnearket havde jo talt.

Regnearket havde imidlertid lige glemt at regne den menneskelige faktor med.

For beboerne i Ellebæk var glade for deres velfungerende skole. De mest driftige byggede en friskole, der, som jeg har forstået det, bygger på folkeskolens idégrundlag. Et grundlag, der overtrumfede regnearket.

Resultatet ser vi nu. Et groggy skolevæsen.

Som om det ikke kunne være nok, så er det værste næsten, at når jeg møder gamle kolleger, møder jeg vrede, magtesløse og dybt frustrerede mennesker, der ikke kan finde arbejdsglæden i de nye tider. Deres tillid til fremtiden er væk. Det gør mig trist. Det handler ikke kun om penge (det gør det også), men i lige så høj grad om at genindføre en mere decentral og dermed tillidsskabende tilgang til vores folkeskole.

Den opgave må og skal I politikere påtage jer. I kunne jo passende begynde med at indgå en arbejdstidsaftale med lærerne, så Holstebro ikke indtager en pinlig rolle som en af de få kommuner uden.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Erhverv

Lars Larsens søn rykker ind i Actona-bestyrelse

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

112

Diskotek sigtet for at lukke 17-årig ind

112

Som forsvarer skal man kunne være professionel: - Selv det mest usle menneske, har krav på et forsvar

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Holstebro

Hundehegn og frit udsyn skal skræmme skovskidere væk

Fodbold For abonnenter

Nedrykkede Herrup sprudlede da presset forsvandt

Holstebro

Tiltalt for voldtægt af niårig pige: Jeg kørte hende bare hjem

Struer

Befriende besked til 86-årig mand fra Asp: Du kan flytte ind i lejlighed 3 på plejehjemmet på tirsdag

Annonce