Annonce
Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Arkivfoto: Martin Ravn/Scanpix

Debat: Socialdemokratiets forslag om ikke at skære i tilskuddet til de frie skoler, der ligger i landdistrikter, er et første skridt på vejen. Desværre går de i den forkerte retning.

Med forslaget anerkender Socialdemokratiet, at frie skoler kan være et godt og nødvendigt alternativ til folkeskolen. Det er klogt og fornuftigt.

Problemet er, at de frie skoler også kan være et værdifuldt og vigtigt alternativ andre steder end i landdistrikterne.

Nogle børn trives bedst på en lille friskole, andre når skolen prioriterer det praktisk-musiske område, andre igen på prøvefrie skoler eller på skoler, som er helt fri fra folkekirken eller har en mindre frivol seksualundervisning – og dem alle er der et alternativ til på de frie skoler.

De frie skoler et udtryk for mindretalsbeskyttelse. Mens folkeskolen er skolen for alle, er de frie skoler for dem, som ikke lige kan se sig der. Og de bygger på, at forældrene har retten til at vælge, hvordan deres børn skal dannes.

Det er netop den ret, Socialdemokratiets nye forslag lader hånt om. Partiet sparer på mindretallets skoler og gør det dyrere for helt almindelige familier at vælge skoler, som passer til netop deres børn.

Socialdemokratiet påstår, at besparelserne på de frie skoler skal bruges til at styrke folkeskolen. Humbug. Det er kommunerne, som bestemmer, hvor meget de investerer i folkeskolen, og medmindre Socialdemokratiet vil sætte det kommunale selvstyre ud af kraft eller indføre en statsskole, har partiet ingen indflydelse på, om besparelserne på de frie skoler havner i folkeskolen.

Folkeskolen bliver ikke bedre af, at politikerne sparer på de frie skoler. Den bliver bedre af, at I investerer i den. Det er det, der er brug for.

Så, socialdemokrater, gå gerne videre, men gå nu i den rigtige retning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce