Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Arkivfoto: Martin Ravn/Scanpix

Debat: Socialdemokratiets forslag om ikke at skære i tilskuddet til de frie skoler, der ligger i landdistrikter, er et første skridt på vejen. Desværre går de i den forkerte retning.

Med forslaget anerkender Socialdemokratiet, at frie skoler kan være et godt og nødvendigt alternativ til folkeskolen. Det er klogt og fornuftigt.

Problemet er, at de frie skoler også kan være et værdifuldt og vigtigt alternativ andre steder end i landdistrikterne.

Nogle børn trives bedst på en lille friskole, andre når skolen prioriterer det praktisk-musiske område, andre igen på prøvefrie skoler eller på skoler, som er helt fri fra folkekirken eller har en mindre frivol seksualundervisning – og dem alle er der et alternativ til på de frie skoler.

De frie skoler et udtryk for mindretalsbeskyttelse. Mens folkeskolen er skolen for alle, er de frie skoler for dem, som ikke lige kan se sig der. Og de bygger på, at forældrene har retten til at vælge, hvordan deres børn skal dannes.

Det er netop den ret, Socialdemokratiets nye forslag lader hånt om. Partiet sparer på mindretallets skoler og gør det dyrere for helt almindelige familier at vælge skoler, som passer til netop deres børn.

Socialdemokratiet påstår, at besparelserne på de frie skoler skal bruges til at styrke folkeskolen. Humbug. Det er kommunerne, som bestemmer, hvor meget de investerer i folkeskolen, og medmindre Socialdemokratiet vil sætte det kommunale selvstyre ud af kraft eller indføre en statsskole, har partiet ingen indflydelse på, om besparelserne på de frie skoler havner i folkeskolen.

Folkeskolen bliver ikke bedre af, at politikerne sparer på de frie skoler. Den bliver bedre af, at I investerer i den. Det er det, der er brug for.

Så, socialdemokrater, gå gerne videre, men gå nu i den rigtige retning.

0/0
Annonce
Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Det er bestemt ikke altid let at have fremmed baggrund i dette land. Når valgdeltagelsen er lav for beboere i særlige boligområder og med anden etniske baggrund, så bliver det udlagt som et demokratisk problem. Når de samme mennesker så benytter deres demokratiske mulighed for at sætte et kryds, får de skudt i skoene, at de er blevet mobiliseret i blandt andet moskeerne til at stemme, og at der er derfor, at de i høj grad har stemt på De Radikale og Enhedslisten. Lad os nu bare minde om, at vi her i landet har hemmelige afstemninger. Ingen ved, hvad du og jeg stemmer, og ingen ved, hvem der har stemt hvad og hvorfor. At flere danskere med indvandrerbaggrund nu benytter sig af deres demokratiske rettigheder, er kun godt, og at etniske danskere i de sociale boligområder har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er da kun lige efter bogen. Det havde alt andet lige været underligt, hvis de havde stemt anderledes - og hvis fænomener som Paludan og Nye Borgerlige ikke også skulle kunne få danskere med indvandrerbaggrund til at gå til stemmeurnerne. Man kan ikke først opfordre folk til at stemme, hvorefter man påstår, at de har stemt forkert. Der er i Danmark en lang og ganske forstandig tradition for ikke at blande religion og politik sammen, og er der vitterligt foregået en mobilisering af stemmer til fordel for bestemte partier i moskeer, så må man naturligvis tage det alvorligt og kunne debattere det. Men umiddelbart virker det som en langt større trussel mod demokratiet, at der er områder i landet, hvor politikere fra bestemte partier ikke kan færdes uden et større opbud af sikkerhedsvagter. At der nogle steder i landet er blevet afholdt vælgermøder, hvor kun enkelte partier - og alle fra den samme politiske blok - er blevet inviteret, og at bestemte partier oplever at deres valgplakater bliver udsat for hærværk. Det er uacceptabelt. Men at flere folk stemmer, det kan man kun blive i glad i klaphatten over.

Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Leder For abonnenter

Er det nu en mandekamp

Læserbrev

Gødning. Alle taler om klimaet – Landbruget gør noget ved det

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Annonce