Læserbrev

Skoler. Frihed til forskellighed er en styrke

Peter Bendix Pedersen. Pressefoto

Debat: Lige nu er det sommerferie, men til august står endnu et skoleår for døren og omkring 700.000 børn og unge tager fat på et nyt grundskoleår – enten på en friskole, en folkeskole, en privatskole, en lilleskole, en Rudolf Steiner skole, ved skrivebordet derhjemme eller på en af de andre typer grundskoler, vi kan bryste os af i Danmark.

Siden midten af 1800-tallet har vi givet forældre mandatet til at bestemme, hvor deres barn skal undervises og på hvilket værdigrundlag – og endda tilladt, at det kan foregå derhjemme. Undervisningspligten – og netop ikke skolepligten – er i international sammenhænge ret enestående og udtryk for et særligt dansk frisind.

Derfor valfarter japanere og især koreanere hertil i disse år. De vil vide, hvordan denne tillid kan lade sig gøre, hvordan vi skruer systemet sammen – og ikke mindst hvordan vi lykkes så godt med at motivere børn og unge i den danske grundskole.

I årevis har danske skolefolk rejst til Singapore, Canada og Finland for at blive inspireret. Men, lad os åbne vinduet mod Danmark og blive inspireret af hinanden. Meget tyder på, at vi har rigtigt mange af svarene på, hvordan vi uddanner og danner børn og unge til at tage del i samfundet lokalt og globalt.

Derfor duer det ikke at sige “os og dem” om folkeskolen og friskolerne. Sådan opfatter jeg det ikke. For vi er jo alle en del af den danske grundskole. En grundskole, der har det formål at undervise vores børn, så de kan blive så dygtige som muligt. Vi er også alle enige om, at hvert enkelt barn skal udfordres, støttes og have lige muligheder – uanset baggrund. Jeg tror, at hvis vi ser forskelligheden som en styrke og mulighed, skaber vi det stærkest mulige fællesskab. Jeg er enig med vores nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil i, at skoler skal være stærke fællesskaber, der åbner sig mod samfundet – og ikke det modsatte.

I disse år ser vi flere og flere friskoler, der opstår, fordi forældrene slet og ret brænder for en idé, et værdigrundlag og en særlig pædagogik, som får dem til at knokle i (mindst) et år frem mod skolestart. Lad os hylde den mulighed. Det er jo helt fantastisk, at vi i Danmark vover at lukke op for denne mangfoldighed. Der er brug for alle ildsjælene, og vi har brug for pædagogiske fyrtårne, der tør bruge den frihed, friskolerne er givet. Det er protest mod det bestående i sin fineste form. I god vekselvirkning med den øvrige grundskole.

Når forældrene tager medansvar for deres barns skolegang, sker der i tilgift dét, at de får ejerskab til skolen. Og pludseligt kan man få forældre til både at betale skolepenge, gøre rent og bidrage i alle mulige sammenhænge. Civilsamfundet er en stærk kraft. Når vi kæmper om en fælles sag, kan vi få rigtigt mange ting til at ske. Det gælder overalt – og således også på skolerne.

Derfor vil jeg opfordre politikerne i de 98 kommuner til at glæde sig over den mangfoldighed af skoletilbud, som til august igen fylder skolerne med engagerede børn og voksne. Det er en gave for kommunerne, når forældrenes skoleønsker for deres barn respekteres.

I FRISKOLERNE er vi særligt optaget af det sociale ansvar, der følger med dét at lave skole. Vi er også optaget af, hvordan vi bedst kan udfordre den præstations- og perfekthedskultur, som presser mange børn og unge. Og så er vi optaget af, hvordan skolen kan ses som en forlængelse af hjemmet. Det handler om, hvordan de stærke relationer mellem skole og hjem bliver skabt. Disse emner går på tværs af skoletyper, og derfor går jeg til det nye skoleår med ønsket om, at vi – uanset skoletype – kan samarbejde om at gøre hele grundskolen endnu bedre. Jeg er overbevist om, at vi kan smitte positivt af på hinanden og at vi har mere, der samler os end skiller os.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Kendt værtshusholder overtager Onkel Toms Hytte

Holstebro

Nye indbrudstal: Færre indbrud i Holstebro

TTH Damer For abonnenter

Se billederne fra første arbejdsdag: Målvogteren slog assistenten i længe ventet løbeduel

112

Kreditkorttyve er fortsat på fri fod: Hærger nu i Nordjylland

Danmark

Ramt af rystelser i kroppen: Kæmper for at få ny behandling til Danmark

Leder For abonnenter

Et spørgsmål om tillid

At landets regioner har og fortsat leverer sundhedsydelser af vidt forskellige karakter er vel efterhånden ikke en overraskelse. I både Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark har man i en årrække valgt at tolke de nationale retningslinjer for brystkræft på helt deres egen måder, så ingen af dem levede op til retningslinjerne med det resultat, at flere tusinde kvinder potentielt ikke har fået den behandling, som de egentlig havde krav på. Det er der heldigvis blevet rettet op på - men i en region holder man stivnakket fast i, at gruppen af at kvinder med "specifikke smerter i brystet", ikke skal tilbydes den kliniske mammografi, som de er blevet snydt for, og som Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler at de genindkaldes til. Region Midtjylland, der alene ved bedre, peger på, at retningslinjerne for den specifikke patientgruppe efterfølgende er blevet lavet om, og at en almindelig mammografi derfor er fuldt tilstrækkelig set med dagens briller. Det er en underlig bagvendt argumentation, som ingen patienter og borgere kan være tjent med. Det burde være hævet over enhver tvivl, at man som patient naturligvis får den behandling, som man har krav på. De nationale retningslinjer i forhold til brystkræftundersøgelserne er nu engang lavet for at sikre patienterne så godt som muligt mod, at kræftknuder ikke overses. Ja, retningslinjerne ændrer sig. Det har de også gjort i det omtalte tilfælde. Men det er de gældende regler på det tidspunkt, hvor patienterne behandles, der skal overholdes - og ikke eventuelle fremtidige regler, som ingen kender. Heller ikke Region Midtjylland. Det handler i bund og grund om den tillid, man som borger gerne skal have til, at sundhedsvæsnet som en selvfølge altid og som minimum overholder gældende retningslinjer og anbefalinger. Den enkelte patient har ingen chance for at gennemskue om det sker i praksis. Det er alene et tillidsspørgsmål, og den tillid gambler man med i regionen, ved at fortsætte med at køre sit eget løb.

Holstebro

Cyklister raser over dårlige cykelstier: Trærødder og huller ødelægger dem

Struer For abonnenter

Efter et år og ni måneder - nu går vores datter igen i skole

Holstebro For abonnenter

Forurenet jord fra hele landet havner i Holstebro

Holstebro

Få ansøgere til ingeniøruddannelse sender VIA ud i offensiv

Annonce