Læserbrev

Skolepolitik. En fjende af de frie skoler

Ib Randrup

Debat: Gennem det sidste halve år har den socialdemokratiske uddannelsesordfører Annette Lind (S), adskillige gange på de landsdækkende medier erklæret sig som friskolerne fjende og udtrykt sin aversion med de grundlovssikrede danske friskoler. Hun mener at friskolerne forgyldes på bekostning af folkeskolerne, og foreslår derfor at den såkaldte koblingsprocent på 76% bør sættes ned til 71%, så forældrebetalingen til friskolerne bliver større. Koblingsprocenten er et udtryk for den procentuelle dækning som, kommunen yder til friskolerne. Og hendes udfald mod de frie skoler kan kun tolkes, at hun helst ser en skole med en total ensretning af alle danske børn, hvilket jo er i strid modsætning til den frie meningsdannelse. Annette Lind her hermed sat vand over til en forringelse af de frie skoler, fordi hun ikke bryder sig om mangfoldighed i skolesystemet, og fordi visse folkeskoler ikke lever op til forældrenes forventninger.

Hvis koblingsprocenten sænkes vil forældrebetalingen for et barn naturligvis stige, og det er således Annette Linds påstand eller lønlige håb, at interessen for at sende sit barn i friskole vil falde. Endvidere påstår hun, at det vil forbedre folkeskolens økonomi, hvilket er direkte forkert.

På nuværende tidspunkt går der ca. 16% af undervisningspligtige børn i friskole, men hvis man medregner de frie efterskoler, sniger tallet sig op over 20%, og tallet er stigende. En påstand om at friskolerne skulle være mindre inkluderende, have overvægt af ressourcestærke forældre, være økonomisk betinget eller geografien, kan ikke påvises eller begrunde tilvalg af en friskole.

Årsagen til den stigende søgning må derfor være ideologisk betinget, hvor der ikke er tvivl om friskolernes værdigrundlag og disciplin samt en stærk forældreindflydelse på skolens kultur, ledelse, samt at hele skolens leder- en veluddannet lærerstab med en stærk korpsånd, der i fuld enighed står bag skolens fundats 100%. Men årsagen kan også være, at mange forældre ikke ønsker, at deres børn skal være en del af folkeskolens eksperimenter, som folkeskolen for ofte udsættes for.

Det er beklageligt, at folkeskolen i disse år er talt voldsomt ned, efter den seneste folkeskolereform. Den fortjener bedre! Men hvis lærerne ikke har den fornødne tid til forberedelse, mangler linjefag, udstrakt brug af vikarer og uuddannede lærere, topstyret ledelse samt hæmmet af finansiel underbudgettering, forsvinder arbejdsglæden. Hvis ikke folkeskolen skal udkonkurreres, må det kommunale fedtspil og kassetænkning ændres.

I en den tilstundne valgkamp vil det være relevant for Annette Lind at give den siddende regering skylden for de magre bevillinger, som folkeskolen lider under, men det er jo ikke regeringen, der er årsag til at eks. Holstebro Kommune gennem de sidste halvtreds år har været et af landets allerbilligste skolevæsener, hvilket Byrådet har det fulde ansvar for. Derfor var det en trist beskrivelse, som Dagbladet giver af forholdene på Nr. Boulevardskolen i Holstebro, hvor topstyring, manglende trivsel og tillid er ikke eksisterende. Lærerne stoler ikke på ledelsen, 2/3 er utilfredse med deres job, otte ud af ti vil ikke anbefale jobbet, APV er ikke lavet i tre år, 40% af lærerne udtrykke skriftlig mistillid til deres leder. Der undlades genansættelser ved afsked – og på trods, udtrykker såvel borgmester som Byrådets gruppeformænd tillid til den pågældende leder, hvilket vel er forståeligt, når man ikke har udstyret ham med de fornødne midler til at drive skolen. Det er synd for folkeskolen, men det er mere synd for børnene, hvor mastodontskoler, med mange hundrede børn og en topstyrende øk. administrativ leder uden tid til fordybelse af det, en skoleleder er sat i verden for. Eller som min gamle rektor på Nr. Nissum Seminarium Ejnar Høgel i sin dimissionstale i 1969 sagde : Har du ikke børnene med i dit hjerte, så hold dig væk fra skolen!

Hvis ikke folkeskolen skal udkonkurreres, må det kommunale fedtspil og kassetænkning ændres, skriver Ib Randrup. Arkivfoto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Gråkjær henter stor ordre 'på hjemmebane'

Holstebro

Stor materiel skade: To biler stødte sammen i kryds

Struer For abonnenter

På visit i virkeligheden: Vi får fanget nogle børn tidligere og givet dem den hjælp, de har brug for, tidligere

Holstebro

Budgetgyser: Kæmpestor usikkerhed om kommunens økonomi

Danmark For abonnenter

Carl Holst om balladen i Venstre: Jeg fik ret, men ikke min vilje

Leder For abonnenter

Hvad blev der af valgløfterne?

Da Socialdemokraterne for få måneder siden førte kampagne for at overtage regeringsmagten, var investeringen i at få gjort Holstebro-motorvejen helt færdig i fokus. Hullerne i motorvejsnettet rundt om Herning skulle lukkes. Ingen tvivl om det. Projektet var en del af det - omfangsrige - katalog over trafikinvesteringer, som Socialdemokraterne var rejsende med i valgkampen. Og for en af partiets store stemmeslugere - og den af partiets kandidater med absolut flest stemmer i Vestjyllands Storkreds - Annette Lind, var motorvejshullerne en decideret mærkesag. Nu er det for alvor blevet politisk hverdag. Løfterne fra valgkampen skal omsættes til realiteter, og så ser verden pludselig anderledes ud. Transportminister Benny Engelbrecht var i går i samråd, hvor han understregede - ligesom han gjorde her i avisen i sidste måned - at forhandlingerne om nye trafikinvesteringer starter med et blankt stykke papir. Med andre ord er ingen af de projekter, partiet har støttet før valget, nu prioriteret højere end andet, der måtte dukke op i forhandlingerne med støttepartierne. Traditionelt er asfalt og motorveje ikke højt på dagsordenen hos SF og Enhedslisten, som Socialdemokraterne skal have med på vognen, så motorvejen har igen fået lange udsigter. Det er rigtig ærgerligt, for der er stadig et solidt politisk flertal på Christiansborg for at lukke hullerne. Hvis Socialdemokraterne vel at mærke stadig er af den overbevisning. Men intet tyder på, at det flertal kommer til at indgå en aftale på et område, hvor interesserne er mange, og ønskerne til investeringer er stort set uendelige. Lokale politikere og erhvervslivet har således fortsat en stor opgave i at gøre opmærksom på, at hullerne i motorvejsnettet er et problem. Ikke mindst i forhold til trafiksikkerheden. Ved en lignende vejstrækning ved Brande resulterede en periode med hul i motorvejsnettet i adskillige ulykker og flere dræbte. Man kan frygte, at det samme bliver resultatet her. Det er blot to uger siden, en 47-årig mand mistede livet i et frontalt sammenstød på den udskældte strækning.

Holstebro

UCH-elever viste deres skills frem

Portræt For abonnenter

Dansemusen der fandt ud af, at hun hellere ville være bag scenen

Vinderup

Nye byggegrunde skal stå klar til sommer

Vinderup

Ønske til staten: Lav cykeltunnel ved ny cykelsti

Annonce