Læserbrev

Skolepolitik. En fjende af de frie skoler

Ib Randrup

Debat: Gennem det sidste halve år har den socialdemokratiske uddannelsesordfører Annette Lind (S), adskillige gange på de landsdækkende medier erklæret sig som friskolerne fjende og udtrykt sin aversion med de grundlovssikrede danske friskoler. Hun mener at friskolerne forgyldes på bekostning af folkeskolerne, og foreslår derfor at den såkaldte koblingsprocent på 76% bør sættes ned til 71%, så forældrebetalingen til friskolerne bliver større. Koblingsprocenten er et udtryk for den procentuelle dækning som, kommunen yder til friskolerne. Og hendes udfald mod de frie skoler kan kun tolkes, at hun helst ser en skole med en total ensretning af alle danske børn, hvilket jo er i strid modsætning til den frie meningsdannelse. Annette Lind her hermed sat vand over til en forringelse af de frie skoler, fordi hun ikke bryder sig om mangfoldighed i skolesystemet, og fordi visse folkeskoler ikke lever op til forældrenes forventninger.

Hvis koblingsprocenten sænkes vil forældrebetalingen for et barn naturligvis stige, og det er således Annette Linds påstand eller lønlige håb, at interessen for at sende sit barn i friskole vil falde. Endvidere påstår hun, at det vil forbedre folkeskolens økonomi, hvilket er direkte forkert.

På nuværende tidspunkt går der ca. 16% af undervisningspligtige børn i friskole, men hvis man medregner de frie efterskoler, sniger tallet sig op over 20%, og tallet er stigende. En påstand om at friskolerne skulle være mindre inkluderende, have overvægt af ressourcestærke forældre, være økonomisk betinget eller geografien, kan ikke påvises eller begrunde tilvalg af en friskole.

Årsagen til den stigende søgning må derfor være ideologisk betinget, hvor der ikke er tvivl om friskolernes værdigrundlag og disciplin samt en stærk forældreindflydelse på skolens kultur, ledelse, samt at hele skolens leder- en veluddannet lærerstab med en stærk korpsånd, der i fuld enighed står bag skolens fundats 100%. Men årsagen kan også være, at mange forældre ikke ønsker, at deres børn skal være en del af folkeskolens eksperimenter, som folkeskolen for ofte udsættes for.

Det er beklageligt, at folkeskolen i disse år er talt voldsomt ned, efter den seneste folkeskolereform. Den fortjener bedre! Men hvis lærerne ikke har den fornødne tid til forberedelse, mangler linjefag, udstrakt brug af vikarer og uuddannede lærere, topstyret ledelse samt hæmmet af finansiel underbudgettering, forsvinder arbejdsglæden. Hvis ikke folkeskolen skal udkonkurreres, må det kommunale fedtspil og kassetænkning ændres.

I en den tilstundne valgkamp vil det være relevant for Annette Lind at give den siddende regering skylden for de magre bevillinger, som folkeskolen lider under, men det er jo ikke regeringen, der er årsag til at eks. Holstebro Kommune gennem de sidste halvtreds år har været et af landets allerbilligste skolevæsener, hvilket Byrådet har det fulde ansvar for. Derfor var det en trist beskrivelse, som Dagbladet giver af forholdene på Nr. Boulevardskolen i Holstebro, hvor topstyring, manglende trivsel og tillid er ikke eksisterende. Lærerne stoler ikke på ledelsen, 2/3 er utilfredse med deres job, otte ud af ti vil ikke anbefale jobbet, APV er ikke lavet i tre år, 40% af lærerne udtrykke skriftlig mistillid til deres leder. Der undlades genansættelser ved afsked – og på trods, udtrykker såvel borgmester som Byrådets gruppeformænd tillid til den pågældende leder, hvilket vel er forståeligt, når man ikke har udstyret ham med de fornødne midler til at drive skolen. Det er synd for folkeskolen, men det er mere synd for børnene, hvor mastodontskoler, med mange hundrede børn og en topstyrende øk. administrativ leder uden tid til fordybelse af det, en skoleleder er sat i verden for. Eller som min gamle rektor på Nr. Nissum Seminarium Ejnar Høgel i sin dimissionstale i 1969 sagde : Har du ikke børnene med i dit hjerte, så hold dig væk fra skolen!

Hvis ikke folkeskolen skal udkonkurreres, må det kommunale fedtspil og kassetænkning ændres, skriver Ib Randrup. Arkivfoto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
0/0
Annonce
Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Læserbrev

Valg. Kære forældre – Husk børnene, når I sætter krydset

Læserbrev

Miljø. EU skal i den grønne førertrøje den 26. maj

Annonce