Annonce
Debat

Skolen. Godt med forsøg

Debat: Landets kommuner har haft mulighed for at ansøge om, at deres lokale folkeskoler bliver en af de 50 forsøgsskoler, som regeringen i et rammeforsøg vil give mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen. Konservative Holstebro støtter selvfølgelig op om initiativet og opfordrer kommunen til at søge. Holstebro kommune har valgt ikke at deltage i projektet, hvilket for os er helt uforståeligt.

Siden folkeskolereformen blev vedtaget, har vi Konservative gang på gang ønsket mere fleksibilitet til kommunerne, da vi bl.a. ønsker kortere skoledage. Dette handler for os også om, at der skal være tid til at snakke med den enkelte elev, tid til at give en ordentlig feedback, hvilket en to-lærer ordning ville kunne være garant for. Vi mener også at lektiecafeen kan indrettes, så den gavner de elever, som reelt set har brug for den. Lad være med at tage ansvaret og indsigten fra forældrene, det er trods alt deres børn.

Børn og unges dannelse sker også i et fritidsjob, ved være ung-leder eller ved at være aktiv i diverse foreninger. Den dannelse har flere børn og unge været nødt til at sige nej til, pga. de lange skoledage. Pointen er at give mere frihed til skolerne til selv at indrette skoledagene mest hensigtsmæssigt.

Danske skoleelevers mange og lange skoledage betyder, at de har flere undervisningstimer end elever i noget andet land på OECD's liste over undervisningstid. Det er ikke antallet af timer, der er afgørende. Det er kvaliteten af indholdet. Har man mange timer af høj kvalitet, hvor lærerne er forberedte, så giver det god mening. Men som det er nu er der for mange opgaver til for få ressourcer. Skoledagen er lang nok. Danmark ligger suverænt nummer et, når det handler om antallet af undervisningstimer. Vi er sikre på, at det er ok med lidt færre timer. Hvis de i stedet for mange timer får en to-lærere ordning, tror vi, kvaliteten bliver højere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce