x
Annonce
Holstebro

Skoleleder: Put børnene tidligt - også i december

- Som skoleleder har jeg en holdning til, hvad der er godt og skidt, men jeg skal ikke pådutte forældrene noget. Det er anbefaling jeg kommer med, siger Morten Mikkelsen, skoleleder i Idom-Råsted. Arkivfoto

Her godt en uge inde i december opfordrer skolelederen i Idom-Råsted, til ikke at slække på børnenes sengetider. Det går ud over undervisning og trivsel.

Idom-Råsted: Julen er hjerternes fest - og børnenes.

Sådan har det altid været, og det vil skolelederen i Idom-Råsted bestemt ikke lave om på. Morten Mikkelsen har stor respekt for traditioner, blandt andet decembers med at se julekalender i fjernsynet 24 dage i streg. Problemet er bare, at der ikke længere kun er én julekalender, én tv-kanal og ét børnevenligt sendetidspunkt. Der er både "Den Anden Verden" DR, "Ludvig og julemanden" på TV 2 og alle de andre på DR2, Ramasjang og DR Ultra.

- Der er børn, der kommer med hængeøjne i skole, fordi de sidder for længe oppe og ser julekalender. De mister hurtigere koncentrationen i timerne, og der kan også lettere opstå konflikter, hvis de er trætte og ikke har overskud, siger Morten Mikkelsen.

Skolelederen har derfor i sit ugentlige nyhedsbrev opfordret forældrene til ikke at gå på kompromis med børnenes sengetider.

- Jeg ved godt, at forældrene gør det i den bedste mening, og jeg skal ikke pådutte nogen noget. Men som skoleleder har jeg en holdning til, hvad der er godt og skidt - og børnene skal jo også gerne lære noget i december, siger Morten Mikkelsen.

Han er selv far til tre små børn på henholdsvis fem, ni og 11 år, så han kender problematikken. Familien står på hverdage op klokken 05.15-05.30, så to mindste skal i seng klokken 19.00 - også i hele julemåneden.

- Det, synes de, selvfølgelig er voldsomt uretfærdigt, men det er et grundvilkår hjemme hos os, og vi kan se, at vi ellers får nogle trælse morgener. Hvis børnene skal have den søvnmængde, de har brug for, så er julekalenderen klokken 20 for sent, siger Morten Mikkelsen, der til gengæld ikke har fået de vilde protester fra skoleeleverne i Idom.

- Der var en pige, som i frokostpausen fortalte, at hun ikke længere måtte se 'Ludvig og Julemanden'. Jeg troede egentligt, at hun ville være sur på mig, men hun sagde: "Det synes jeg er godt, for så kommer jeg frisk i skole." Det gør mig rigtig glad, når forældrene gør sig umage, læser det, jeg skriver, og tager en snak med børnene om, hvad der er godt og skidt, siger skolelederen i Idom-Råsted.

Julekalender i tv

I år vises der følgende julekalendre i tv: DR - Den Anden Verden (kl 19:30)

TV2 - Ludvig og julemanden (kl 20:00)

DR2 - Rytteriets Jul (kl 21:00)

Ramasjang - Nissebanden i Grønland (kl 17:00)

DR Ultra - Hotel Krølle på Halen (kl. 17:25)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Annonce