Annonce
Struer

Skoleintra ryger nu til fordel for afløseren Aula

I næste uge hedder det ikke længere Skoleintra, men Aula. Foto: Niels Christian Vilmann/Scanpix
Forældre, elever og lærere i Struer Kommune kan i næste uge sige goddag til Aula, som er deres nye kommunikationsplatform.

Struer: Når skolernes efterårsferie slutter, skal forældre, elever og lærere i Struer Kommune i gang med at bruge Aula, som er den nye kommunikationsplatform, der erstatter Skoleintra. Det skriver Struer Kommune i en pressemeddelelse.

Skoleintra har hidtil været digitalt forum for kommunikation mellem skoler, forældre og børn, men systemet må nu altså lade livet til fordel for Aula, som med tiden også skal afløse Forældreintra i dagtilbuddene.

Aula skal give de mere end to millioner brugere landet over adgang til lettere, mere overskuelig og sikrere kommunikation – og derved en lettere hverdag for alle, der er i berøring med folkeskolen.

Det er kommunernes IT-fællesskab, KOMBIT, som står bag løsningen, og ambitionen for projektet har været at forbedre Aula i forhold til forgængeren, og derfor har de fremtidige brugere været med i udviklingen af platformen.

- Vi har haft både administrativt personale, skolelærere, elever og forældre til at teste løsningen. Vi havde sågar en enkelt bedstemor med til en af brugertestene, siger Jakob Volmer ifølge pressemeddelelsen.

Annonce

Vi har haft både administrativt personale, skolelærere, elever og forældre til at teste løsningen. Vi havde sågar en enkelt bedstemor med til en af brugertestene.

Jakob Volmer, chefkonsulent og projektleder hos kommunernes IT-fællesskab

Enkel løsning

Han er chefkonsulent og projektleder hos KOMBIT.

- Vi har ønsket at skabe en enkel og brugervenlig løsning, som er nem for lærerne og pædagogerne at arbejde i, og hvor forældrene let kan følge med i børnenes hverdag og trivsel, uddyber Jakob Volmer.

Centerchef for Skoler og Dagtilbud i Struer Kommune, Jeannette Enevoldsen, glæder sig til, at skolerne tager løsningen i brug.

- Vi har set frem til udrulningen af Aula gennem mange måneder, fordi vi forventer, at det vil lette kommunikationen betydeligt mellem skolerne, personalet og forældrene, siger hun og fortsætter:

- Så det bliver rigtig godt at se det blive taget i brug, både af lærerne og det pædagogiske personale, der skal bruge Aula som et arbejdsredskab, men også af forældrene, der skal kunne følge med i børnenes hverdag og hurtigt få et overblik over deres børns aktiviteter.

Aula bliver efter planen taget i brug i dagtilbud i 2020.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

For dyrt at spare her

I Struer Kommune tager det 12 måneder, inden PPR får lagt en plan for, hvordan et barn med udfordringer skal hjælpes. Det er en tidshorisont, både politikere og embedsfolk erkender er alt for lang tid, og det arbejdes nu at få denne lange behandlingstid sat ned. I søndagsavisen kunne vi læse, at i nabokommunerne er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden sat ned i forhold til tidligere. i Holstebro Kommune er den på et halvt år, mens man med en midlertidig opnormering i Lemvig Kommune er nået ned på fire måneder. Begge steder er ønsket og ambitionen også, at sagsbehandlingen kommer meget længere ned. Det er heller ikke godt, at der skal gå mange måneder, inden der bliver lagt den plan, som et barn og dermed familien skal hjælpes med. Naturligvis er det ikke inden for økonomiske muligheder at have et dyrt beredskab, der bare sidder og venter, så der kan laves en plan i samme øjeblik, der opstår problemer - selv om det jo ville være perfekt. Men det kan ikke nytte, at der skal gå så mange måneder. Det er i det fleste tilfælde meget afgørende, at der bliver sat hurtigt ind, når der er problemer, da de ellers bare vokser sig større. Det er en ond cirkel, da der så skal sættes ind med meget dyrere tiltag, og så ruller den dårlige økonomi, der er med til at øge tidshorisonten, fordi kassen løber tør - eller man vælger nogle billige løsninger, som så alligevel ikke hjælper. De lange sagsbehandlingstider er i første omgang et problem for børnene og familierne. Men det er også et problem for medarbejderne, der er under stadig stress, fordi de selvfølgelig godt kan se, at der burde sættes ind hurtigere, men at de på grund af mængden af sager ikke har en chance for at følge med. Der bliver flere og flere sager for PPR, og det kan man så tage en selvstændig diskussion af, hvorfor det sker. Men det sker, så derfor er kommunerne nødt til at lave en prioritering, så man kan følge med stakken af sager, da de menneskelige omkostninger ellers bliver for store - på begge sider af skrivebordet. Og ja, de penge skal findes ved at spare et andet sted. Men det er for dyrt at spare her, da det på sigt giver nogle langt større udgifter - økonomisk og menneskeligt, hvis man ikke hjælper børn i tide.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

112

Rådyr gik tre kilometer med brækkede ben

Annonce