Annonce
Holstebro

Skoleelever forsker i lyd

Skolebørn skal i anledning af Forskningens Døgn sætte fokus på lyd og prøve at arbejde som forskere. Pressefoto
Forskningens Døgn gør elever fra 4-6. klasse til lydforskere, hvor de både skal genkende, mærke og bruge lyden.

Holstebro: Forskningens Døgn for skoleelever sætter i år fokus på lyd. Det betyder, at børn i 4.-6. klasse skal afprøve en lydforskers metoder, og her skal eleverne undersøge, hvordan lyd bevæger sig, hvad lyd gør ved os, og hvordan vi kan omsætte lyd til noget, vi kan se.

Forskningens Døgn løber i år fra 24.-30. april, og i perioden skal eleverne arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante.

De skal besøge det lokale bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden.

Annonce

Samfundsudfordringer

- Vi skal vække begejstringen for videnskab så tidligt som muligt, så børns nysgerrighed og lyst til at undersøge blomstrer op allerede, mens de er små. Derfor er jeg stor fan af Forskningens Døgns skoleprogram. Når børnene prøver at forske, får de mod på at spørge, undres og søge efter svar. Alt det, der sår frø til små forskerspirer, der kan være med til at løse store samfundsudfordringer senere hen, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i en pressemeddelelse.

Alle aktiviteterne er baseret på metoder og undersøgelser, som forskerne bruger i deres arbejde.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en konkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet "Lyden af Danmark". Konkurrencen afgøres 28. maj på Dokk1 i Aarhus, hvor den klasse, der har indsamlet flest lydoptagelser, kåres som vinder.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce