Annonce
Struer

Skolebestyrelse om helhedsplan: Nu skal vi altså vide, hvor pengene skal komme fra

Skolebestyrelsen på Limfjordsskolen vil nu gerne snart have nogle økonomiske svar angående den store helhedsplan for 0 til 18 års-området. Arkivfoto: Morten Stricker
Thorbjørn Egedal, der er formand for skolebestyrelsen på Limfjordsskolen, mener ikke, at man "bare" kan blive ved med at fremlægge de positive ting ved den kommende helhedsplan for 0 til 18 års-området.

Struer: - Det er nogle super, super ting, de kommer med. Det er positive sager hele vejen rundt, men hvor skal pengene komme fra? Hvad er det, man skal opgive for at få det?

Sådan siger Thorbjørn Egedal, der er formand for skolebestyrelsen på Limfjordsskolen i Struer, og det, han snakker om, er den helhedsplan for 0 til 18 års-området, som der lige nu bliver arbejdet intenst på i Struer Kommune.

I forbindelse med det arbejde har der været afholdt en række møder, hvor interessenterne på området - herunder skolebestyrelserne - har været med og har kunnet give deres besyv med i forhold det analysearbejde, BDO er indkøbt til at foretage for Struer Kommune.

Et arbejde, der indtil videre er mundet ud i det, der bliver kaldt helhedsplan 1.0.

Den går ad tre spor, hvor det første indeholder tilbud om flere besøg fra sundhedsplejen til gravide og småbørnsfamilier, en styrkelse af normeringen i dagtilbuddene samt et forslag om at styrke og støtte inklusionsindsatser på almenområdet frem for at visitere til specialtilbud.

Annonce

Det er nogle super, super ting, de kommer med. Det er positive sager hele vejen rundt, men hvor skal pengene komme fra? Hvad er det, man skal opgive for at få det?

Thorbjørn Egedal, formand for skolebestyrelsen på Limfjordsskolen i Struer

Det bliver ringere

Ad spor to finder man et forslag om, at der skal to voksne på i så mange af undervisningstimerne som muligt og det med et særligt blik for indskolingen, mens man også gerne ser, at PPR er til stede i hverdagen på skolerne.

Derudover skal inklusionsindsatserne på almenområdet også styrkes frem for visitation til specialtilbud.

På spor tre lægges der op til en ny organisering af unge og fritidstilbud, muligheden for at tilbyde flere samtalegrupper og gruppetilbud til børn, unge og forældre om for eksempel angst, skilsmisse og misbrug samt en taskforce mod skolevægring.

En del af aftalen om helhedsplanen er dog også, at der skal findes nogle penge. I budgettet for 2019 til 2022 er der indlagt en samlet reduktion for 0 til 18-års-området på 2,6 millioner kroner i 2020 og 4,3 millioner årligt fra 2021.

- Vi har som skolebestyrelse været til tre møder i forbindelse med helhedsplanen, og det er fedt at blive taget med på råd, men jeg kan ikke se, hvor vi kan finde flere penge, uden at det bliver ringere, siger Thorbjørn Egedal.

Ton nu rent flag

På møderne omkring helhedsplanen har det handlet meget om kvalitet - hvad er det reelt i hverdagen på 0 til 18 års-området, og hvordan får vi mere af det.

- Vi har fået at vide, at det her ikke er en spareøvelse, men de vil heller ikke fortælle, hvor man har fundet pengene til alt det her henne. Man vil godt komme med alt det positive, men ikke det negative, siger Thorbjørn Egedal og fortsætter:

- Man kan lige så godt tone rent flag. BDO må jo have kigget på, hvor pengene skal komme fra.

Peter Vestergaard (R), der er formand for børne- og uddannelsesudvalget i Struer Kommune og altså en helt central spiller i forhold til helhedsplanen, begynder med at forklare, at der ikke er noget nyt i, at udvalget skal kigge på det, BDO har fundet frem til, før det bliver lagt ud.

- Vi forholder os til det og arbejder med det i de næste måneder. Så kommer det ud i høring, og så kan skolebestyrelserne (og alle andre, red.) også komme med deres kommentarer til det, siger udvalgsformanden.

Skjuler ikke noget

- Det her har ikke noget at gøre med, at der er noget, vi ikke vil vise frem, slår Peter Vestergaard fast.

Det gør han med det argument, at der ikke er nogen grund til at skabe uro i systemet med forslag og tal, som der måske alligevel ikke er politisk opbakning til.

- Der er ingen grund til at skabe usikkerhed med noget, som måske slet ikke har gang på jord, siger den radikale politiker, som derudover gør opmærksom på, at selve processen for helhedsplanen har været kendt hele vejen igennem.

Spørger man - eksempelvis - i skolebestyrelsen på Humlum Skole, er der opbakning til fremgangsmåden.

- Jeg er meget imponeret af forløbet, og vi føler os inddraget. De konkrete forslag har vi ikke diskuteret i bestyrelsen endnu, forklarer næstformand Merethe Brødbæk Heimose og fortsætter:

- Det vigtigste for os er, at de har arbejdet det ordentligt igennem, før vi får at vide, hvor der skal spares, men vi vil da gerne have det at vide.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce