Annonce
Holstebro

Skole sakker bagud: Vi optager børn fra et større område

Rolf Krake Skolen har tidligere ligget i top i tænketanken Cepos' måling af skolernes undervisingseffekt. Det gør den ikke denne gang - her placerer den sig i den dårligste tredjedel af alle landets overbygningsskoler. Billedet her stammer fra et af de tidligere år - fra dén dag, hvor 9. klasserne fik at vide, hvilke fag de skulle op til eksamen i. Arkivfoto: Morten Stricker.
Kigger man på skolernes undervisningseffekt, så er Mejrup Skole den bedste af alle folkeskoler, friskoler og efterskoler i Holstebro Kommune, mens Rolf Krake Skole skuffer i den dårligste tredjedel blandt alle landets skoler.

Holstebro: Hvis man som forældre vil vælge den skole til sit barn, som er bedst til at gøre eleverne dygtigere, så skal mor og far kigge mod Mejrup.

Det fremgår af den årlige måling af skolernes undervisningseffekt, som den liberale tænketank Cepos udarbejder, og som omfatter folkeskoler, friskoler og efterskoler. Mejrup Skole har løftet eleverne med 0,7 karakterpoint mere, end man kunne forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. I bunden ligger en anden folkeskole, Rolf Krake Skole, som placerer sig i den dårligste tredjedel blandt alle landets overbygningsskoler. Her er undervisningseffekten negativ - skolen sænker elevernes karakterer med 0,4 karakterpoint i forhold til, hvad der kunne forventes.

Skoleleder Ole Priess erkender, at der har været et fald i karaktergennemsnittet de senere år, men han tager det ikke som udtryk for, at lærerne har slækket på undervisningen.

- Nej, slet ikke. Tværtimod har vi rigtig dygtige lærere. Men den årgang, der eksamineres her, er den første siden den nye skoleordning trådte i kraft, idet vi allerede i 2016 flyttede børnegrupper rundt. Det vil sige, at optaget af børn er ændret fra det gamle Rolf Krake Skolen distrikt til hele byen. Det andet er, at vi har styrkeelever, som tidligere gik på Sct. Jørgens Skole, og endelig har vi sprogklasser, siger Ole Priess.

Så du er ikke bekymret over skolens placering - som nummer 1145 ud af 1415 skoler?

- Jeg synes hele tiden, vi skal have fokus på at blive endnu dygtigere til at løfte eleverne fagligt og deres trivsel. Men i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på, siger Ole Priess.

Han mener i øvrigt, at det er mere interessant at se på løfteevnen for den enkelte elev - altså hvad er elevens faglige standpunkt, når eleven kommer, og hvad er det når, eleven forlader skolen.

- Men det viser denne undersøgelse ikke. Den vurderer vores opland - og hvordan vi leverer i forhold til det, pointerer Ole Priess.

Annonce

Mejrup: Vi har forældre der byder ind

Heller ikke skoleleder på Mejrup Skole, Tom Pedersen, bruger så meget tid på lister, som den Cepos har lavet. Han har dog noteret sig, at skolen har fat i noget.

- Vi har ligget fornuftigt i nogle år i træk, og det er da altid dejligt, når det går godt. Specielt fordi det jo betyder, at det går godt for vores elever, siger Tom Pedersen.

Ifølge skolelederen skyldes topplaceringen, at skolen har engagerede lærere, der går meget op i, at børnene bliver dygtigere. Derudover er der et godt samarbejde mellem skolen og forældrene.

- Vores forældre regner med, at vi som skole leverer. Samtidig er de også klar over, at de selv skal byde ind og snakke med deres børn, så de har nogle gode rammer. Det gør, at vi har elever, som kommer i skole med positive forventninger, siger Tom Pedersen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Kiosk ramt af indbrud

Leder For abonnenter

Lad briterne komme ud og lad os komme videre

Fredagens fintælling efter parlamentsvalget i Storbritannien torsdag kunne umuligt rokke ved den overbevisende sejr til Boris Johnson og hans konservative parti. Absolut flertal i Underhuset betyder, at briterne og resten af EU nu sandsynligvis endelig kan komme videre. Brexit bliver en realitet inden udgangen af januar. Det er briternes valg - først ved brexit-afstemningen for tre år siden - og nu igen ved at give de politikere, som lover en hurtig afklaring, et klart flertal. Udtrædelsen af EU er grundlæggende en sørgelig beslutning, som giver både briterne alle os andre masser af udfordringer. Men det er også en demokratisk beslutning, og det skal man selvfølgelig respektere. Tilbage står kun at få det til at ske. Uanset om man er tilhænger eller modstander af EU - eller for eller imod briternes ønske om at forlade samarbejdet - kan man nu glæde sig over udsigten til at slippe ud af det tåbelige ingenmandsland, det internationale samarbejde har befundet sig i alt for længe. Også her i området har især erhvervslivet sukket efter en afgørelse. Den ser nu ud til at være faldet, og vi kan alle sammen begynde at indrette os efter fremtiden. Briternes beslutning har store konsekvenser for fiskeriet og for de virksomheder, der eksporterer til området. Men det får også indflydelse på danske virksomheder, som arbejder inden for samme område, som britiske eksportvirksomheder. Blandt andet inden for landbruget handler det derfor nu om at udnytte de ekstra muligheder, som brexit skaber. Hvis briterne får sværere ved at eksportere til EU, åbner det muligheder for, at andre kan få en større bid af kagen. En fornuftig samarbejdsaftale bliver afgørende for briterne, mens den i sidste ende næppe kommer til at rokke meget ved den enkelte danskers hverdag. For erhvervslivet handler det mest af alt om stabilitet, og den har vi nu udsigt til for første gang i flere år.

Annonce