Læserbrev

Skole. Posen med penge til folkeskolerne er alt for lille

Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Debat: Nu skal vi spare igen!

Holstebro Kommune har igen udmeldt besparelser på hele børne- og familieområdet. Holstebro Kommunes politikere og embedsmænd fortæller os gang på gang, at ro, stabilitet og hænder nok på vores område er vigtigt. Men igen gør man det præcis modsatte, man pålægger bestyrelse og ledelse i vores børnehaver, SFO’er og skoler at finde nye besparelser, afskedige medarbejdere og forringe tilbuddet til vores børn. Vi kan som forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer ikke endnu en gang bare se på!

Noget af besparelsen skyldes faldende børnetal, specielt i Holstebro by. Flere og flere forældre tager et aktivt valg om at sende deres børn på en af kommunens friskoler. Vi mener dog ikke, at flertallet vælger friskolen til, men at man snarere fravælger folkeskolen. I stedet for at tage fat om problemet, som er faldende kvalitet i folkeskolen, vælger man at gøre tilbuddet endnu dårligere - i stedet for at tage kampen op, tilføre midler til folkeskolen og igen gøre den attraktiv for børn og forældre. Hvis man vil hive sejren hjem, er man nødt til at tage kampen op, og ikke bare stikke hovedet i busken og lade som om problemet forsvinder af sig selv. Det gør det ikke!

Vores skoler i Holstebro Kommune brugte i 2017 60.628 kroner pr. elev i folkeskolen. Den gennemsnitlige udgift på landsplan var 66.690 kroner. Det er en forskel på 6.062 kroner. På vores lille landsbyskole ville det betyde, at vi havde over 830.000 ekstra til at drive skole for. Tænk sig lige hvad man kunne få for de penge, og vi ville endda kun ramme gennemsnittet. Her i vores østlige del af Holstebro Kommune har vi en del forældre, der vælger at sende deres børn i skole i Herning Kommune, da vi bor lige ved kommunegrænsen. I både Struer, Lemvig, Herning og Viborg bruges der betragteligt større beløb end i Holstebro Kommune. Her ser man ikke i samme grad et fravalg af folkeskolen til fordel for friskolerne. Gad vide hvorfor?

Samtidig skal vi spare penge i vores børnehaver og SFO’er med den begrundelse, at vi bruger for meget i forhold til de kommuner, vi normalt sammenligner os med. Hvorfor bruger man kun det argument, når man skal spare, når man lige så vel kunne bruge det samme argument til at tilføre penge til et udpint skoleområde? Vi mener også, at en del af forklaringen findes på en kommunal prioritering. I flere år har Holstebro Kommune ligget helt i top hvad angår skattekroner pr. indbygger brugt på bygge og anlæg, mens vores børneområde har ligget helt i bunden. Er det virkelig det Holstebro Kommune gerne vil kendes på?

Som bestyrelse vil vi ikke længere være med til denne prioritering, som vi mener er helt forkert. I Holstebro Kommune vil man gerne have dråber af kultur i alt. I alt for lang tid har kommunens egen kultur dog været, at i Holstebro vil vi ikke bruge penge på børn. Hvornår får politikerne i Holstebro Kommune øjnene op for, at man prioriterer i den forkerte rækkefølge? Når folkeskolerne i Holstebro Kommune skal straffes for at have et samlet underskud, er det ikke fordi, man bare bruger løs. Det er fordi posen med penge er for lille!

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Ældre frivillige giver gratis, gode råd: - Det er ikke hensynsfuldt, når man lægger granitsten mellem fliser i fortov

Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Danmark

DMI varsler lokale skybrud og torden: Se om det rammer dit område

Holstebro

Efter uheld på Holstebromotorvejen: Begge spor igen farbare

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Holstebro

Efter udvalgsmøde: Seks husejere i Halgård skal lave ændringer

Portræt For abonnenter

Datter og barnebarn lokker mormor nordpå

Holstebro

Køkkenproducent skruer op for blusset i Sverige

Holstebro

Patienters tilfredshed med helikopterhjælp er helt i top

Annonce