Annonce
Biler

Skoda vil være størst blandt de små SUV’er

Todelte forlygter afspejler en ny retning for designet hos Skoda. Om det er pænt, må salget af den nye Kamiq vise. Selve bilen fungerer fremragende. Foto: Skoda
Skoda Kamiq er tredje SUV fra Skoda. Den er næsten lige så stor som Karoq, men er mindre SUV-agtig og kan ikke fås med 4x4. Kamiq opleves mest som en forhøjet rummelig stationcar.

Lidt af en overraskelse. Sådan er mødet med Skoda Kamiq, der i princippet bygger på samme platform som de to søsterbiler Seat Arona og VW T-Cross. Skoda har dog valgt en anden vej, idet man satser på rummelighed og derfor har strakt platformen til det yderste.

Det betyder, at en Skoda Kamiq mere er at sammenligne med den længere Karoq. Akselafstanden er ganske enkelt markant længere end i de to konkurrenter, og derfor er der også endnu mere plads om bord.

Oplevelsen i Kamiq er mere som en let forhøjet stationcar end en SUV. Dertil bidrager designet også: Kamiq har ingen store plastskærme omkring hjuludskæringerne, og bilen leveres ikke med 4x4.

Til trods for det lidt personvognsagtige look er frihøjden hele 18,6 centimeter, så dermed har bilen mod på byens høje kantstene og andre forhindringer.

Annonce

SKODA KAMIQ 1,0 95 HK

Prisgæt: 200.000 kroner.

Forbrug: 18,9 km/l.

Motor: 1,0-benzinmotor med tre cylindre.

Hk: 95.

Nm: 200.

0-100 km/t.: 9,9 sekunder.

Topfart: 194 km/t.

Maks. påhængsvægt: 1200 kg.

L/B/H: 424/179/155 cm.

Noget dyrere end Fabia

Kamiq er ikke umiddelbart en bil for de mange danskere, der kører Skoda Fabia Kombi, og som måske har lyst til at hoppe med på SUV-bølgen med en lille, prisbillig Skoda-SUV. Med det naturlige udstyr bliver Kamiq nemlig en del dyrere, end de kunder er vant til.

Kamiq kommer til Danmark i starten af 2020.

Priserne er ikke klar endnu, men vi forventer en startpris på lige under 200.000 kroner, mens man formentlig skal op på 230.000 kroner for en mere veludstyret variant.

Automatgear plejer at koste cirka 20.000 kroner ekstra hos Skoda.

I Tyskland koster basismodellen præcis det samme som VW T-Cross, der herhjemme koster præcis 200.000 kroner.

Efter at have kørt i alle motorvarianter står det klart, at udgaven med diesel og DSG er uhyre harmonisk. I modsætning til T-Cross og Arona, hvor den har 95 hk og kun fem gear, yder den her 115 hk og er koblet til en sekstrins manuel gearkasse, medmindre man køber bilen med den fine automatgearkasse. Samtidig efterlader bilen er solidt indtryk og en vis portion køreglæde på et chassis, der fjedrer godt i kompromiset mellem komfort og let sport.

Avanceret Carplay

Omvendt er Kamiq også en lidt sammensat bil. Infotainment er helt i top med trådløst Apple Carplay, og Kamiq er en bil, der med eSIM altid er opkoblet. Omvendt har bilen en helt uforståeligt gammeldags p-bremse, der stjæler plads og ser malplaceret ud i en ellers fornem instrumentering.

Skuffende er det også, at den adaptive fartpilot stadig på oldnordisk facon sidder som en stilk på venstre side af ratstammen. Her er den svær at nå. Instrumenteringen deler Kamiq med den netop lancerede Skoda Scala, og det betyder, at den store skærm er velfungerende, og at der endda er mulighed for digital instrumentering.

Mulighederne for udstyr er mange i Kamiq, og som altid hos Skoda er der mange praktiske detaljer, såsom rum til paraply, krave ved påfyldningsstuds til sprinklervæske og isskraber i tankdækslet. Desuden kan bilen udstyres med elektrisk bagklap og stribevis af finesser, inklusive eSIM, der er ekstraudstyr.

Med en akselafstand på hele 265 centimeter er der oceaner af plads ved bagsædet, og selv voksne har rum til ben og hoved. Ingen af konkurrenterne har så meget plads foran et bagagerum, der er på hele 400 liter.

Vi ved endnu ganske lidt om det danske niveau for udstyr, men det ligger fast, at LED er standard på alle biler. Vil du have bedre lys, kan Matrix LED tilkøbes og her følger der også blinklys med, der på moderne vis løber rundt om hjørnet af bilen.

Med i bilens pris er også altid et komplet sikkerhedsniveau med nødbremse for både fodgængere og cyklister.

Ved præsentationen prøvede vi mindste motor med blot 95 hestekræfter og femtrins manuelt gear. Den imponerede i den store bil, og vil man nøjes med manuelt gear, så rækker den til danske forhold, idet den er fint dæmpet i lyden. Alternativt fås den med 115 hk og sekstrins manuelt gear, ligesom den kendte 1,5, der har fire cylindre og 150 hk, også er på vej.

Navnet er grønlandsk og betyder noget, der passer perfekt, såsom fornemmelsen af en våddragt. Samtidig slutter de to andre SUV'er fra Skoda også med Q.

Største skærm giver som en af de få biler på markedet mulighed for trådløst Apple Carplay. Foto: Skoda

Konklusion

Skoda Kamiq kan blive en virkelig relevant bil for mange danskere, da den både er høj, virkelig rummelig og komfortabel. I forhold til Scala virker den langt mere interessant, så nu venter vi bare på priserne.

Avisen var inviteret til Strasbourg af Skoda.

Der er særdeles god plads på bagsædet, takket være lang akselafstand., og Kamiq er mere rummelig end selv T-Cross. Foto: Skoda
Største skærm giver som en af de få biler på markedet mulighed for trådløst Apple Carplay. Foto: Skoda
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce