Annonce
Mærkedage

Skjald for ludere og drukmåse

Musikeren Tom Waits fylder lørdag den 7. december 70 år. (Arkivfoto) Brian Snyder/Reuters
Tom Waits er musikeren og sangeren med den ru rockstemme og det dystre tekstunivers. Lørdag den 7. december fylder han 70 år.

70 Med sin skærende røst og en blød hat med skygge springer Tom Waits i øjnene blandt amerikanske rockmusikere.

Hans debutalbum fra 1973 hed "Closing Time", men selv om Tom Waits den 7. december fylder 70 år, er det endnu ikke tid til at lukke og slukke for den californiske multikunstner.

Waits kendes først og fremmest for sin særlige skurrende stemmeføring og så for et tekstunivers, der i høj grad fokuserer på skæbner fra underverdenen.

Han synger om alt fra luderen til drukkenbolten og den slidte servitrice, der hælder kaffe op på dineren fra daggry til skumring.

Med sit seneste album "Bad as Me" tilbage fra 2011 er det ved at være noget tid siden, at Waits-fans har fået toner fra Tom.

Til gengæld er den aldrende kunstner fortsat aktiv inden for filmverdenen, hvor han sideløbende med sine meritter i musikbranchen har plejet en solid karriere som birolleindehaver på det store lærred.

Således havde han så sent som i år en mindre rolle i horrorkomedien "The Dead Don't Die".

Tom Waits blev født i 1949 i Pomona i Californien som søn af to skolelærere.

Moren havde norske aner, mens farens rødder var skotsk-irske.

Sit musiske talent udviklede Waits fra teenageårene, hvor han blandt andet begyndte at spille på klubben "The Troubadour" i Los Angeles.

Her arbejdede han oprindeligt med sange i den jazzede ende af skalaen, men fra starten af 1980'erne skiftede han stil og kastede sig over den mere rockede lyd, der har skaffet ham fans over hele verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

112

Stjal dåseøl og mad fra båd

Annonce