Annonce
Holstebro

Skinnefræser vil larme de næste nætter

Fra natten til torsdag og frem vil fræsetoget larme om natten når skinner fra Aulum over Holstebro og Struer og videre mod nord skal slibes på toppen for at få fjernet revner. Arkivfoto: Banedanmark
Fra natten til torsdag vil der hver dag komme støj langs togskinnerne fra Tvis over Holstebro og Struer mod nord, når fræsetoget kommer forbi for at fræse toppen af skinnerne.

HOLSTEBRO: I den kommende uge er skinnefræsetoget i Holstebro-Struer området, mens den snegler sig afsted for at fræser skinnerne.

Fræsetoget fjerner en stor del af de revner, der opstår på kanten af skinnerne, og det betyder, at skinnerne holder længere, og det reducerer risikoen for skinnebrud.

På hver tur kan det 155 ton tunge tog fræse over én millimeter af togskinnen, og det kræver normalt mellem 1-3 fræsninger, inden revnerne er væk. På en nat kan toget fræse op til tre ton jern af skinnerne.

Fræsningen er en larmende affære, som foregår med en hastighed på under én kilometer i timen, og det foregår om natten for at genere togdriften mindst muligt. Der er følgende plan for fræsningen: 20.-21. november: Tvis-Vildbjerg; 21.-22. november: Tvis-Holstebro; 22.-24. november: Struer-Hvidbjerg-Bedsted.

Fræsetoget er 44 meter langt og vejer 155 ton, og selve toget kan køre højst 70 km/t, når det ikke fræser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce