Annonce
Mærkedage

Skihopper er braget ind på cykelscenen

Primoz Roglic blev i september den første slovenske vinder af en grand tour, da han vandt Vuelta a España. Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Primoz Roglic, der fylder 30 år den 29. oktober, startede som skihopper. Siden skiftede han skiene ud med cyklen og blev en af verdens bedste etapeløbsryttere.

30 år. Da etapeløbet Giro d'Italia i 2013 kom tæt på grænsen til Slovenien, stod den dengang 23-årige Primoz Roglic i vejkanten som tilskuer.

I det løb var det bjergryttere som Vincenzo Nibali, Cadel Evans og Rigoberto Urán, der kæmpede om sejren.

Roglic havde selv afsluttet en karriere som skihopper to år forinden og var først lige gået i gang med sine første løb som cykelrytter på kontinentalniveau.

Seks år senere er Roglic, der tirsdag 29. oktober fylder 30 år, den første slovenske grand tour-vinder i historien efter triumfen i Vuelta a España tidligere på året.

Roglic har imponeret hele cykelverdenen, siden han skiftede skiene ud med pedalerne. Også holdkammeraten Jonas Vingegaard, der skiftede til Roglic' hold, Jumbo-Visma, før 2019-sæsonen.

- Han er et unikum. Han er fuldstændig vanvittig god, lød det fra Vingegaard i foråret.

- Man kan ikke mærke på ham, at han ikke har kørt cykelløb i så mange år. Jeg tror, det er, fordi han har et talent for at cykle, forklarede den danske holdkammerat i maj.

Ifølge Vingegaard er Roglic utrolig vellidt på holdet. Selv om sloveneren er kommet sent ind i cykelsporten, har han travlt med at lære fra sig og dirigere holdkammeraterne.

Blandingen af lederskab, taktisk snilde og unik fysik er farlig for konkurrenterne. Han farer ikke op eller forivrer sig, fordi rivaler presser ham eller bruger ufine metoder.

Roglic vandt aldrig firebakketurneringen flyvende på ski, men efter flyvende kørsel over de spanske bjergtoppe kan han altså skrive grand tour-vinder på cv'et.

Som den danske Trek-sportsdirektør Kim Andersen har sagt:

- Han er et naturtalent. Jeg kunne forestille mig, at uanset hvad han laver, så vil han være god til det.

Med Roglic i spidsen er en slovensk bølge skyllet ind over cykelsporten de senere år. Også landsmændene Tadej Pogacar og Matej Mohoric har vundet store løb på øverste hylde i 2018 og 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce