Annonce
Vinderup

Skifter direktør: Næste generation overtager trævirksomhed

Flemming Nielsen overlader nu posten som direktør i to virksomheder til sin datter, Mette Pilgård. Her står de to foran et af Mifapladens køkkener i træ. Pressefoto
Flemming Nielsen trækker sig nu som direktør for de to virksomheder Mifapladen og Pladsmangel og overlader pladsen til sin datter, Mette Pilgård.

Vinderup: Den vestjyske trævirksomhed Mifapladen samt søsterselskabet, Pladsmangel, som udlejer depotrum, har fået ny person i spidsen. Flemming Nielsen, som har været direktør i Mifapladen og Pladsmangel siden etableringerne i henholdsvis 2003 og 1990, vil i løbet af den kommende tid trække sig mere tilbage fra de ledelsesmæssige poster i virksomhederne.

Han vil dermed overlade pladsen til datteren Mette Pilgård, som har arbejdet de sidste 12 år i begge virksomheder, og som nu træder til som direktør.

- Jeg har det rigtig godt med at give kasketten videre til Mette, da hun kender virksomhederne indgående, brænder for dem, og det har hun gjort i mange år, siger Flemming Nielsen i en pressemeddelelse.

Datten Mette udtaler om ledelsesskiftet:

- Jeg er glad for at få muligheden for at stå i spidsen for de to familieejede virksomheder. Jeg glæder mig til at arbejde videre på det, som mine forældre har bygget op gennem årene – og som jeg selv har været med til at udvikle de seneste godt 12 år, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce