Annonce
Mærkedage

Skibsrederen blev fyret to gange

Eivind Kolding var i A.P. Møller-Mærsk i 23 år. Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Både i Danske Bank og Novo-fonden blev Eivind Kolding fyret hurtigt trods et vægtigt cv fra Mærsk. Men han er tilbage på hesten igen. Lørdag fylder han 60 år.

60 år: Eivind Kolding pegede på sig selv. Det skulle han måske aldrig have gjort.

Det var i 2011, og landets største bank, Danske Bank, skulle bruge en ny direktør. Peter Straarup var på vej på pension fra banken, hvis ry også havde lidt et knæk under finanskrisen.

Eivind Kolding var tidligere på året blevet bestyrelsesformand for banken, så han stod for at finde Straarups afløser. Og han endte med at udnævne sig selv som administrerende direktør.

Derefter fulgte nogle af de mest turbulente år i erhvervskarrieren for Eivind Kolding, der lørdag den 16. november fylder 60 år.

Han er oprindeligt uddannet jurist, og det var også som advokat, han kom ind i A.P. Møller-Mærsk i 1989.

Men han havde næse for forretning, og han steg i graderne til øverste ledelseslag. Først som koncernfinansdirektør og derefter som skibsreder med ansvar for det enorme containerskibsrederi Maersk Line.

Da han gik fra broen, var det endda få dage efter, at han blev udnævnt til den mest indflydelsesrige person i hele den globale shippingbranche.

Han havde dog også et fint kendskab til Danske Bank, som han havde siddet i bestyrelsen for i et årti.

Men den nye karrierevej endte blindt. Efter blot halvandet år blev han fyret - bestyrelsen krævede en direktør med bedre bankkundskaber.

Tilbage står mest af alt mindet om den mislykkede "New Standards"-reklamekampagnen og det gyldne håndtryk på 23 millioner kroner.

Kort efter gentog historien sig. Eivind Kolding fik et nyt job som chef for Novo A/S, der holder styr på Novo Nordisk Fondens pengetank. Igen blev han fyret efter knap to år. Igen fik han et gyldent håndtryk i størrelsesordenen 20 millioner.

Derefter satte han en stopper for direktørkarrieren og koncentrerede sig om bestyrelsesarbejde.

Han har i dag en pæn buket af poster i bestyrelser for blandt andre LEO Fondet, Danmarks Skibskredit og NTG. Han er også formand for en tænketank, der skal skaffe billige boliger til socialt udsatte i København.

Privat er Eivind Kolding gift og har tre sønner. Fritiden bruges blandt andet på tennis og kortspil med vennerne.

Annonce
Eivind Kolding var i A.P. Møller-Mærsk i 23 år. Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce