Annonce
Erhverv

Bank skal betale 900 millioner i sag om udbytteskat

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Ifølge DR og Børsen har Skattestyrelsen sendt et krav om tilbagebetaling til Nordea i sagen om udbytteskat.

Skattestyrelsen kræver 900 millioner kroner fra en bank, der menes at have hjulpet en udenlandsk pensionskasse med at få refunderet udbytteskat.

Det oplyser Skattestyrelsen på et pressemøde mandag.

Ifølge DR og Børsen er der tale om storbanken Nordea. Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Nordea.

Allerede søndag skrev DR og Børsen, at Nordea i en årrække hjalp den canadiske pensionskasse Hoopp med at få refunderet knap 900 millioner kroner i dansk udbytteskat, som myndighederne ikke mener, at den havde krav på.

I december sidste år stævnede Skattestyrelsen en udenlandsk pensionskasse for 900 millioner kroner. Ifølge Politiken var der tale om netop Hoopp.

Om baggrunden for Skattestyrelsens krav til en bank om tilbagebetaling siger Kenneth Joensen, direktør for selskaber hos Skattestyrelsen, på mandagens pressemøde, at det er "en knastør juridisk vurdering, der ligger bag".

Han forklarer, at Kammeradvokaten har gennemgået det juridiske og faktiske grundlag, der har været for samarbejdet mellem pensionskassen og banken.

I sidste uge modtog Skattestyrelsen så en indstilling fra Kammeradvokaten om, at styrelsen over for banken rejste et krav om tilbagebetaling af 900 millioner kroner.

Kravet følger, efter at dokumenter fra Skatteministeriet ifølge DR og Børsen har vist, at der er sket omfattende fejl i den bankordning, som Nordea, Danske Bank og SEB har stået for i en årrække.

Bankordningen har ifølge ministeriet medført uretmæssige udbetalinger på mellem 712-940 millioner kroner. Det skal være sket i perioden 2012-2015.

Pengene skal lægges oveni de 12,7 milliarder kroner, som udenlandske investorer i forvejen vurderes at have snydt de danske skattemyndigheder for ved at få tilbagebetalt dansk skat på aktieudbytter.

Bankordningen betød, at Nordea, Danske Bank og SEB havde lov til selv at stå for refusion af udbytteskat på vegne af udenlandske investorer.

Refusionen er en mulighed, som investorer har i nogle lande for ikke at skulle betale skat af udbytter på aktier flere gange.

Ordningen skulle gøre processen lettere for både de danske skattemyndigheder og de udlændinge, der havde danske aktier.

Sidste år blev der igangsat en undersøgelse af bankordningen for at finde ud af, om der foregik svindel eller systematisk svig, mens ordningen stod på.

Skattestyrelsen oplyser på mandagens pressemøde, at der ikke er fundet systematisk svig i bankordningen.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel fra DR
Link til artikel fra Børsen
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce