Annonce
Alarm 112

Skattedirektør afviser kendskab til nye svindelsager

Med tusindvis af ansatte er det umuligt at sikre sig 100 procent mod misbrug, lyder det fra Skattestyrelsen.

Var sagerne opstået i dag, var offentligheden blevet orienteret om dem. For der er kommet større bevågenhed om svindel i offentligt regi.

Det siger direktør i Skattestyrelsen Merete Agergaard om to sager om mulig svindel blandt skattevæsnets medarbejdere.

Sagerne førte for flere år siden - i henholdsvis 2015 og 2017 - til bortvisning og politianmeldelse af to medarbejdere. Men først onsdag er sagerne kommet til offentlighedens kendskab.

- I øjeblikket er bevågenheden på det her område skærpet.

- Hvis det havde været i dag og ikke dengang, ville vi nok have orienteret offentligheden med det samme. Vi vil gerne lægge sagerne åbent frem, for vi er ikke interesseret i at skjule sagerne, siger Merete Agergaard.

Direktøren har i første omgang fortalt Berlingske om de to svindelmistænkte medarbejdere. Det er sket, efter at samme avis har beskrevet, hvordan Rigsrevisionen i en rapport retter en skarp kritik mod skattevæsnet.

Kontrollen med statens indtægter - og de interne systemer - beskrives i rapporten som mangelfuld.

Desuden nævnes det, at der har været konkrete, mistænkelige sager i skattevæsnet, hvorfor Skattestyrelsen bringer de to sager på banen nu.

Rigsrevisionen skriver ifølge Berlingske, at Skatteministeriet undersøger nye sager, hvor der er mistanke om, at medarbejdere i skattevæsnet har misbrugt offentlige midler.

Det kender Merete Agergaard dog ikke noget til.

- Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke er orienteret om, at der skulle være flere sager end de to, jeg har fortalt om, siger hun.

I sagerne fra 2015 og 2017 blev to medarbejdere ifølge Skattestyrelsen politianmeldt i to forskellige sager efter mistanke om svindel for henholdsvis tre millioner kroner og 1 til 1,2 millioner kroner.

Merete Agergaard kan ikke forklare, hvorfor kontrollen med blandt andet medarbejderes adgang til interne systemer har været mangelfuld, som Rigsrevisionens kritik peger på.

Men hun forsikrer, at kontrollen er blevet bedre.

- Vi arbejder med hele tiden at lave et stærkere kontrolmiljø. Der er nogle konkrete ting, vi har fulgt op på, og som vi stadig arbejder med.

Spørgsmål: Hvad har I gjort indtil videre - og hvad vil I gøre - for at rette jer efter Rigsrevisionens kritik?

- Generelt fortæller vi aldrig om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger vi har. Derfor er jeg også glad for, at det ikke for offentligheden er kendt, præcis hvor vores svagheder er. Så det vil jeg ikke redegøre for.

- Men jeg kan sige, at vi arbejder på alle måder for at sikre vores kontrol.

Spørgsmål: Skal vi forvente, at der kommer flere svindelsager som dem Berlingske har beskrevet fra 2015 og 2017?

- Skatteforvaltningen er en af Danmarks rigtig store arbejdspladser. Vi har mange tusinde ansatte, og derfor er det selvfølgelig også afgørende vigtigt, at vi har et sikkert kontrolmiljø.

- Når det er sagt, er det svært at garantere, at det aldrig kan forekomme igen, når nogle mennesker er bevidst kriminelle, siger Merete Agergaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Damer

TTH henter bagspiller i Nykøbing

Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce