Annonce
Lemvig

400 fulgte bilboksningen - succes bliver givetvis gentaget

Det gik undertiden hårdt til, når kørerne dystede. Derfor kneb det undervejs med at holde de gamle skrotbiler kørende helt til finalen. Foto: Benny Gade
Bilboksningen i Bøvlingbjerg blev igen i år en stor succes. Arrangementet vil formentligt vende tilbage om to år

Bøvlingbjerg: Bøvling UF har mandag morgen endnu ikke opgjort, hvor mange tilskuere der fredag aften fulgte med i bilboksningen.

- Men jeg gætter på omtrent 400 betalende. Vi skønner i hvert fald, at fremmødet var lige så stort som sidste gang og måske endda en smule større, siger formanden for Bøvling UF, Thomas Holm Husballe, som stod for arrangementet.

Ud over de betalende gæster var der også mange børn tilstede, som havde gratis adgang til arrangementet.

Otte lokale kørere dystede i hver deres skrotbil om at gøre modstanderens bil ukampdygtig ved at køre ind i den eller skubbe den ud af ringen. Alt er stort set tilladt, men der må ikke køres i mere end første gear, og det er heller ikke tilladt at påkøre modstanderen i førersiden. Den sidste regel blev håndhævet hårdt fredag aften med det resultat, at tre af de otte kørere blev diskvalificerede under kampene - dog uden at det gav anledning til, at nogle af kørerne blev skadet.

Kørerne gik dog hårdt til hinanden, hvilket gav anledning til nogle voldsomme sammenstød til stor morskab for tilskuerne. Faktisk gik de så hårdt til hinanden, at det kneb med at holde to biler kørende til finalen.

Aksel Haugård vandt årets udgave af bilboksningen og detroniserede dermed sidste års vinder, Gunner Lisby Kjær, der måtte nøjes med andenpladsen. Brugsuddeler Claus Schildt tog tredjepladsen.

- Vi er rigtigt meget tilfreds med det store fremmøde, så jeg tror da, vi gentager arrangementet om to år. Det vil være synd at stoppe en succes, siger Thomas Holm Husballe.

På avisens hjemmeside kan du se et større galleri fra årets bilboksning.

Annonce
Omkring 400 betalende gæster fulgte med i arrangementet. Foto: Benny Gade
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce