Annonce
Ulfborg/Vemb

Skøjtebane er lagt på is

Ulfborg får ikke en skøjtebane - ihvertfald ikke indtil videre. Arkivfoto: Morten Dueholm, Ritzau Scanpix.
Det bliver - højst sandsynligt - ikke i denne omgang, at der kommer en helårs-skøjtebane til Ulfborg.

Ulfborg: Piruet-drømme og skøjtelyst satte sidste år gang i planerne om en skøjtebane i Ulfborg. Ideen tilhører Ruth Dalsgaard, der med en lille gruppe af lokale borgere ville forsøge at få etableret en syntetisk skøjtebane i byen, så der kunne løbes på skøjter hele året rundt.

Ansøgningen om tilskud blev i samme ombæring sendt ind til kommunen. Men nu lader det til, at kommunen lægger planerne på is. Det fremgår af dagsordenen for et møde i Kultur og Fritidsudvalget 27. januar.

"Holstebro Idrætsråd anbefaler, at der ikke på nuværende tidspunkt gives kommunale tilskudsmidler til projektet, grundet den anstrengte økonomi på fritidsområdet. Holstebro Idrætsråd er samtidig af den opfattelse, at projektet, som gerne må forankres i en skøjteforening, er godt og ville være støtteværdigt, såfremt der var et langt større økonomisk råderum," står der på dagsordenen, hvor der indstilles til et afslag.

Det ærgrer Ruth Dalsgaard:

- Det er skuffende og jeg ved ikke helt, hvad vi gør nu, siger Ruth Dalsgaard, der dog godt kan forstå, at kommunen for nuværende rent økonomisk ikke har råd til at bidrage til projektet, der i etablering vil koste omkring tre millioner kroner.

Hun hæfter sig også ved, at forvaltningen i sin indstilling til afslag lægger vægt på, at den ikke ser, at der er tilstrækkeligt behov for en helskøjtebane i Ulfborg.

- Det synes jeg da ikke, de kan dokumentere, siger hun.

Annonce

Måske en anden mulighed

Spørger man formand i kultur- og fritidsudvalget, Lene Dybdal (S), så vil det efter hendes vurdering højst sandsynligt ende med at udvalget følger forvaltningens indstilling, og dermed sige nej til at støtte skøjtebanen i denne omgang.

- Vi parkerer den, som det er nu. Men vi opfordrer stadig skøjtebanen til at få dialog med Ulfborg Borgerforening, som i et år har arbejdet på Ulfborg Bevægelsespark. Måske banen kunne blive integreret i de tanker, der ligger dér, siger Lene Dybdal om bevægelsesparken, der har samme areal i udsigt, som skøjtebanen har ønsket.

- Og jeg vil da ikke sige, at jeg ikke vil se sagen igen, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce