Annonce
Debat

Skævhed i mediedækningen af hele Danmark løses ikke ved at lave flere medier

Steffen Damsgaard

Medieskævhed: "Provinsen skal stoppe med at jamre over at blive overset. Lav jeres egne medier i stedet for at pukke på københavnerne."

Sådan lyder titlen på et debatindlæg bragt på Fyens.dk den 7. maj. Indlægget er skrevet af forfatter, debattør og journalist Egon Clausen. I korte træk går det ud på, at "de utilfredse folk fra provinsen" skal tage ved lære af den lille københavnske radio Den2radio, der ifølge skribenten har drevet radio i 10 år uden en eneste offentlig støttekrone.

Læren af historien om den lille radiokanal på det ydre Nørrebro er, ifølge Egon Clausen, at provinsen skal stoppe deres jammer og udflytningsplaner for i stedet bare at lave deres egne medier. At skabe bedre grobund for medieiværksætteri i de danske landdistrikter er langt fra en dårlig idé.

Sagen er bare den, at private medieiværksættere ikke løser den geografiske skævvridning, der præger det public service-mediebillede, som skal levere indhold til hele befolkningen.

Derfor er Clausens 'lav jeres egne medier-opsang' ikke en løsning på det rigtige problem.

I sin fortælling om den fri og uafhængige radio glemmer Clausen nemlig en væsentlig detalje. Når politikerne på Christiansborg i disse uger debatterer det kommende medieforlig ud fra forslag som bl.a. at flytte Radio24Syv til Aarhus, handler det om at skabe et public service-mediebillede, der afspejler hele Danmark.

Det er en grundpræmis, Clausen overser bevidst eller ubevidst.

Public service-medierne har historisk set været en garant for sammenhængskraften i Danmark. Og dét er omdrejningspunktet for debatten om at flytte mediearbejdspladser væk fra hovedstaden og ud i resten af landet.

Lige nu hersker en geografisk skævvridning af dimensioner i det danske public service-landskab. Hos DR har man fx placeret 2.763 årsværk i København mod to årsværk i landets femtestørste by Esbjerg. I Odense, landets tredjestørste by, ligger 36 årsværk. Historien om TV2's hovedkanal afspejler samme centralisering; i 2013 tippede balancen i antallet af ansatte i hhv. København og Odense til fordel for hovedstaden.

Journalistik bliver præget af de områder, man færdes i. Når der er så voldsom en geografisk ubalance i placeringen af arbejdspladser og journalister, præges dækningen af det. Og det ér oplevelsen i mange provinsområder, at hovedstadens journalister ikke beskriver den virkelig, de selv oplever.

Her kommer vi til den grundpræmis, Egon Clausen ignorerer: Placeringen af hele landets public service-arbejdspladser er en demokratisk diskussion. For hvor placerer vi de goder, der skal komme os alle til gavn?

Egon Clausen skriver også, at "til foreninger som Danmark på Vippen og Landdistrikternes Fællesråd er der bare at sige: Stop den negative grøftegravning. Vær konstruktiv og se at komme i gang med jeres eget."

Kommentaren må efterlade mange danske borgere i ikke bare dyb forundring, men også med en dårlig smag i munden. Det svarer til at sige, at man ikke skal begræde, at ens børn ikke længere kan komme i folkeskole, fordi den lokale folkeskole har drejet nøglen om, og bussen er stoppet med at køre til den, der ligger en time væk.

Bevares, man kan jo bare lave sin egen skole. Hvilket flere lokalsamfund i øvrigt gør. Men pointen er ens, uanset om det handler fælles velfærd eller public service. Det tilhører os alle sammen, er betalt af os alle sammen og er til for os alle sammen.

Hos Landdistrikternes Fællesråd har vi ikke til ærinde at grave grøfter eller indføre strafaktioner over for medierne i København. Vi mener faktisk, at land og by er hinandens forudsætninger. Vi mener også, at mediedækningen bør afspejle og udøves fra både land og by.

Problemet med den geografiske ubalance i det danske public service-landskab løses ikke ved at skabe flere medieiværksættere. Det løses ved et politisk ansvar, der prioriterer public service for hele landet fra hele landet.

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce